Narkohandel

Mand fængslet for at have 166 gram kokain til videresalg

Manden erkendte sig skyldig og skal nu sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Den endelig straf kan ende omkring to år

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51

AALBORG: En 28-årig mand er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor han var tiltalt for at være i besiddelse af lidt hash, lidt skunk og 166 gram kokain. Alt sammen med henblik på videresalg.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre på anmodning fra anklager ved Nordjyllands Politi Louise Watson.

Af sigtelsen fremgik det dog, at manden var blevet anholdt klokken 23.25 søndag aften ved Indkildevej i Aalborg. Af sigtelsen fremgik det ikke, om manden har bopæl på Indkildevej eller om han blev anholdt i bil. Ligesom det heller ikke fremgik, om manden har adresse eller tilknytning til Aalborg eller en anden by.

Manden erkendte sig skyldig i forholdene og kærede ikke afgørelsen om de fire ugers varetægtsfængsel.

Når den endelig straf skal udmåles, giver besiddelse af 166 gram kokain normalt omkring to års fængsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden