Voldtægt

Politi: Ring til os, hvis du ser denne mand

Mand med bare tæer efterlyses i voldtægtssag, hvor en anden mand er løsladt

Nordjyllands Politi leder efter denne mand, der er mistænkt i en sag om voldtægt i Østerådalen.
Nordjyllands Politi leder efter denne mand, der er mistænkt i en sag om voldtægt i Østerådalen. Foto: Nordjyllands Politi

Opdateret kl. 18:36

Nordjyllands Politi har løsladt en 29-årig mand, der i weekenden blev anholdt - mistænkt for at stå bag overfald og voldtægt og forsøg på voldtægt af to kvinder i Østerådalen i Aalborg fredag.

Politiet leder nu efter en anden mand i sagen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Mistanken retter sig mod en mand, som fredag eftermiddag - i blæsende og koldt vejr - gik rundt i Østerådalen og Aalborg SØ, noget af tiden i bare fødder. Politiet opfordrer alle med oplysninger i sagen om at kontakte politiet på telefon 114.

Bare tæer og t-shirt

I pressemeddelelsen giver politiet disse oplysninger om manden og hans færden fredag 20 oktober:

Ca. kl. 15- til 16.50: Til stede i området omkring Østerådal.
Ca. kl. 15 til 16.35: Manden er iført en mørkeblå langærmet trøje og brune sandaler, samt en hvid kasket.

Efter 16.30: Iført bare tæer og t-shirt.

Gerningsmanden efterlod den mørkeblå trøje og de brune sandaler på gerningsstedet i forbindelse med flugten.

Voldtægt i Østerådalen fredag 20. oktober
  • 32-årig kvinde går tur på stierne i Østerådalen
  • Kort efter kl. 16 bliver hun overfaldet og udsat for fuldbyrdet voldtægt.
  • Cirka en halv time senere blev en 46-årig kvinde på løbetur overfaldet og forsøgt voldtaget i samme område
  • Gerningsmanden var formentlig den samme.
  • Den 46-årige kvinde råbte om hjælp til forbipasserende, og det fik gerningsmanden til at stikke af. 
  • Manden løb i sydlig retning.
Kilde: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har offentliggjort denne video af den mistænkte:

Fra kl. 16.40-17.10: Henvendelser fra en lang række borgere om, at de har set en person med bare fødder og t-shirt. Det svarer til signalementet af gerningsmanden.

Politiet mener, at den person har bevæget sig fra gerningsstedet via Landlystvej mod sydøst. Efterfølgende går han mod nord, enten via Solhøjsvej, Christmas Møllers Vej/C.th. Zahlesvej eller Apollonvej.

Herefter gik den mistænkte mod: Byplanvejen mod nordvest, Solvangen mod nordøst og Hellevangen mod nordvest.

Politi: Han bor måske her

Cirka kl. 17.10: den sidste observation finder sted på Hellevangen ved Sohngårdsholmsvej.

Vidner fortæller, at den barfodede, formodede gerningsmand har fuldskæg. 

Nordjyllands Politi arbejder nu ud fra en teori om, at den mistænke bor eller opholder sig omkring Hellevangen, Beatesmindevej eller på øvrige veje i nærområdet.

Borgere, der kan genkende manden eller har mistanke om, hvem det kan være, bedes omgående kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114, lyder opfordringen i pressemeddelelsen.

Politiet vil gerne høre fra borgere og virksomheder med videoovervågning i området, hvis der på overvågningen ses en person, som ligner den mistænkte fra de nu offentliggjorte fotos og videooptagelser.  Det gælder også for fotos eller videoer af manden, mens han stadig var iført sandaler og mørkeblå langærmet trøje.

Politiet: Meld dig

Nordjyllands Politi opfordrer den mistænkte til at melde sig selv:

- Han skal vide, at vi leder efter ham og har til hensigt at stille ham til regnskab for sine handlinger. Vi opfordrer ham til omgående at rette henvendelse til os, udtaler politiets efterforskningsleder Carsten Straszek.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden