42-årig mand fortsat sigtet for voldtægt i Skagen
20-årig kvinde anmeldte voldtægten tidligt fredag morgen
Opdateret kl. 21:04
SKAGEN: En 42-årig mand er fortsat sigtet for en voldtægt, der blev anmeldt til Nordjyllands Politi tidligt fredag morgen. Det oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi fredag aften.
Fire mænd blev anholdt i forbindelse med den første efterforskning af sagen, men de tre er nu løsladt og sigtelsen for deres vedkommende frafaldet.
Det var en 20-årig kvinde, der anmeldte voldtægten klokken 04.08. Politiet rykkede ud til hotellet, og anholdt to af mændene på hotelværelset, hvor forholdet skulle være begået. De to andre blev anholdt i nærheden - men alle fire mænd er altså blevet løsladt i løbet af fredag.