I går blev 56-årig mand overfaldet med kniv - nu har retten talt
56-årig mand fik livstruende skader ved et overfald natten til lørdag
Opdateret kl. 19:24
En 30-årig kvinde er lørdag eftermiddag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet frem til 5. november for forsøg på manddrab.
Det oplyser specialanklager Mette Bendix fra Nordjyllands Politi
Det sker på baggrund af et knivoverfald natten til lørdag i en mindre by i nærheden af Nibe, hvor en 56-årig mand fik livstruende skader.
Kvinden er sigtet efter straffelovens § 237 jvf. straffelovens § 21.
- Hun nægter sig skyldig, oplyser anklageren og tilføjer, at den 30-årige kvinde har taget forbehold i forhold til at kære varetægtsfængslingen.
Fordi grundlovsforhøret blev ført for lukkede døre, er det yderst sparsomt, hvilke oplysninger der er sluppet ud om det natlige opgør. Det er således uvist, hvilke relationer der er mellem den sigtede 30-årige kvinde og den 56-årige mand.
- Der er intet banderelateret over hændelsen, understreger politiet på det sociale medie X, hvor det også fremgår, at Nordjyllands Politi har arbejdet på sagen siden kl. 03.13 natten til lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.