AaB skriver kontrakt med 15-årig
Mathias Thyssen, der kom til AaB fra Gug Boldklub, fortsætter på AaB Akademiet.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Mathias Thyssen, der netop er fyldt 15 år, skiftede til AaB Akademiet fra partnerklubben Gug Boldklub som U/14-spiller.
Han spiller i det centrale forsvar.
- Mathias Thyssen er en boldsikker midtstopper, der er god til at bryde linjer og finde effektive løsninger i spillet. Derudover har han en interessant fysisk pakke, som vi også ser frem til at videreudvikle, siger akademichef Dennis Ramonn Olsen.
Forsvarsspilleren optræder i denne sæson på U/15 Ligaholdet, der ved vinterpausen ligger på andenpladsen, og han har siden U/13 også været fast udtaget til DBU-samlinger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.