Debat

Aalborg som kulturhovedstad: Fed idé, men det kræver samarbejde

- En succesfuld ansøgning kan blive et løft for hele regionen – men det kræver, at Aalborg Kommune genopbygger tilliden, skriver Kamilla Mez på vegne af BKF Nord.
- En succesfuld ansøgning kan blive et løft for hele regionen – men det kræver, at Aalborg Kommune genopbygger tilliden, skriver Kamilla Mez på vegne af BKF Nord. Arkivfoto: Deanna Young

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Aalborg Kommune har meldt sig som ansøger til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032. 

Det virker som en klog beslutning i en tid, hvor Aalborg er udfordret af, at der flytter flere fra end til kommunen, primært til Aarhus og København. Aalborg Kommunes egen kulturundersøgelse fra 2020  viser, at kulturlivet er den vigtigste faktor for at tiltrække nye indbyggere. Det gælder også for de øvrige nordjyske kommuner, som er endnu mere udfordrede. 

At blive Europæisk Kulturhovedstad - og processen dertil - kan derfor blive en del af løsningen.

Som billedkunstnere hilser vi i BKF Nord initiativet velkomment og står parate til at yde vores bidrag - særligt i en tid, hvor den visuelle kunst statistisk set er mere populær end nogensinde før, ifølge Dr. Teemu Mäki, præsident for International Association of Art Europe.

Men netop på billedkunstområdet bliver opgaven krævende. Det kan virke oplagt at trække på erfaringer fra Aarhus, der var kulturhovedstad i 2017, men Aarhus har et helt andet kunstnerisk økosystem: Et kunstakademi, en veletableret kunsthal og flere kulturelle kraftcentre. 

I Aalborg derimod foreslås det at skære ned på det kulturelle uddannelsesområde ved AAU - selvom der faktisk er brug for øgede investeringer i kunstnerisk uddannelse. Samtidig mangler kommunen fortsat en kvalificeret leder til Huset i Hasserisgade, som ellers er tænkt som satsning for vækstlaget. 

Erfaringen viser, at når græsrodsdrevne kunstcentre bliver absorberet af kommunale strukturer, visner de. Ansøgningen som Kulturhovedstad er en chance for at bryde denne cyklus og vise, at kulturel styrke vokser fra kunstnerne og kuratorer selv.

Det kræver tillid og en ny måde at samarbejde på. Kunstnerne skal have midler og myndighed til at udvikle scenen ud fra principper som fair honorering, armslængde, faglig vurdering og kompetent ledelse. Kulturinstitutioner bør bemandes af kvalificerede fagfolk, der kan løfte ansøgningen på et solidt kunstfagligt grundlag.

Noget kan vi lære af Aarhus, som involverede kunstfaglige kræfter fra hele regionen - det gav større mangfoldighed, ekspertise og synlighed. Nordjylland rummer allerede mange højt kvalificerede billedkunstnere, kuratorer og kunstarbejdere. 

Der findes små, kunstnerdrevne platforme med internationalt udsyn, udfordringen er bare at der ikke bliver lagt en samlet strategi sammen med dem.

I BKF Nord vil vi gerne bidrage til samtalen om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Vi kender de nordjyske kunstnere, institutioner og netværk, og vi tror på, at en stærk, fagligt forankret indsats kan ændre Aalborgs og regionens image og skabe varig forandring. En succesfuld ansøgning kan blive et løft for hele regionen - men det kræver, at Aalborg Kommune genopbygger tilliden.

For samarbejdsklimaet har længe været anspændt. Kunstnerne er gentagne gange blevet forbigået i vigtige beslutninger - som da Kunsthal Nord blev lukket trods lokal modstand, eller da atelierkontrakter på Nordjyllands Kunstnerværksted ikke blev fornyet.

Sådanne beslutninger undergraver tilliden. Hvis Aalborg skal lykkes som Europæisk Kulturhovedstad, må tilliden genoprettes, og kunstnerne inddrages som reelle partnere.

BKF Nord står klar til at bidrage konstruktivt til processen.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden