Aalborg Universitetshospital advarer om giftige svampe - to er indlagt med svær nyresvigt
Spis kun svampe, du er 100 procent sikker på at kunne genkende
Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:01
NORDJYLLAND: Aalborg Universitetshospital har udsendt en advarsel om, at man skal passe på med at spise svampe, man ikke kender.
Det skriver Universitetshospitalet på deres facebook-side, hvor de opfordrer til, at man deler opslaget.
Netop nu er to personer indlagt med svær nyresvigt efter at have spist svampe, de har samlet i Nordjylland. Begge er nu i dialyse, skriver hospitalet.
De to personer har spist svampen hvælvet gift-slørhat. Den er sjælden i Danmark, men tilhører en mere udbredt familie af slørhatte, hvor mange er dødeligt giftige.
Symptomer på forgiftning kommer typisk først flere dage efter indtagelsen. Sædvanligvis i form af opkast, diarré og aftagende nyrefunktion. I nogle tilfælde bliver nyreskaderne permanente med behov for livslang dialyse eller nyretransplantation.
Spis kun svampe, du med 100 procent sikkerhed kan genkende og skelne fra andre arter.
Du kan se opslaget fra Aalborg Universitetshospitalet her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.