Aalborg vil have Ed Sheeran til byen, men tør ikke investere i et levende kulturmiljø
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vi skal vælge den rigtige vej for kulturen i Aalborg. Heldigvis er der mange der arbejder med kulturen i Aalborg og nogle af investeringerne er kommunale, andre regionale, universitære eller private investeringer.
Men vi kan alligevel ikke lade være med at blive bekymret samlet set for kulturen i Aalborg, har vi mistet overblikket og går det den rigtige vej? Den ene dag kan man læse, at Aalborg Universitet vil nedlægge musikstudier, og den næste dag, at man gerne vil have Ed Sheeran til byen til et mega-event.
Begge dele handler om kultur, men på helt forskellige måder. Når Ed Sheeran spiller, får vi nogle fantastiske timer. Det vil vi ikke nægte. Men når plænen er tomt og øllene drukket, så forsvinder kulturen igen. Ed Sheeran koncerter er slags “kulturforbrug” – vi oplever og forbruger kultur.
Når vi uddanner unge musikere og kreative mennesker, så opstår der noget helt andet: små koncerter, nye bands, eksperimenter og liv i hverdagen. Unikke oplevelser på Nordkraft, 1000Fryd, Hals Havn eller ved Streetfood i Vestbyen. Dette miljø er kulturproducerende, og vi skaber og udvikler et levende kulturmiljø i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune skal turde være begge dele, og her skal det kommende byråd i arbejdstøjet. Det vil SF og Enhedslisten arbejde hårdt for. Gerne store oplevelser, men også især ja tak til de små scener, til øvelokalerne, til undervisningen og til de unge, der får kulturen til at leve året rundt.
Byrådet skal nemlig særligt satse på at udvikle den mangeartede kultur. Det vil give en ægte levende kulturby og måske vil fremtidens Ed Sheeran komme fra Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.