I tre timer tumlede Aalborgs politikere rundt i manegen, og på de få timer trak de byen ned på et niveau, den ikke fortjener. 

På knap de timer opnåede de at blive til grin. At få udstillet egen inkompetence og grådighed så skarpt, at valgkampens fine ord blegnede totalt. Roses skal kun underholdningsværdien. 

To gange blev de gule breaking bjælker fundet frem, to gange blev der sat streg under, at den væsentligste drivkraft i politik ikke altid er ønsker om at handle til almenvellets bedste. 

Nej. Politik i den grad også handler om magtbegær og rummer også ligegyldighed overfor de, der valgte dem ind.   

Først Jes Lunde. At han drømte om kæde og det fine kontor på Boulevarden, lagde han sådan set ikke skjul på i valgkampen. At valgresultatet - seks procent af stemmerne - indikerede, at 94 procent af vælgerne nok ikke drømte om en radikal borgmester virkede ikke til at bekymre. 

Efter en weekend med forhandlinger med fem blå parti-repræsentanter kunne han søndag 15.47 trykke på slå-op knappen på Facebook, og bekendtgøre, at han de næste fire år skulle være byens borgmester. 

- Den borgerlige side af byrådet i Aalborg Kommune har i dag tilbudt at pege på mig som borgmester på et politisk grundlag, der 100 procent svarer til det, jeg er gået til valg på. Det er for et politisk menneske umuligt at sige nej til, lød det. 

En chokerende melding. Åbenbart var det i løbet af forhandlingerne lykkedes Lunde at få blandt andre Dansk Folkeparti - som jo på Christiansborg har stævnet de radikale - og Danmarksdemokraterne til endelig at erkende genialiteterne i radikal politik. 

Nærlæser man den vedhæftede konstitueringsaftale er det imidlertid ikke helt sådan det forholder sig. Den tre sider lange aftale er rig på ord, men fattig på reelt indhold. 

Der er - står der i opsummeringen af aftalen - i Aalborg kommune behov for at prioritere den grønne omstilling, kvalitet i de første 1000 dage af børns liv, folkeskolens muligheder for med god kvalitet at kunne rumme flere børn og kommunens erhvervsvenlighed. 

Det er selvfølgeligheder på så banalt og uforpligtende niveau, at det nærmer sig det pinlige. Intet parti vil jo være uenig i, at der skal være kvalitet i de første 1000 dage af børns liv.  

På de ellers tætskrevne sider var der ikke plads til et kvæk om det, der ellers synes at have været den vigtigste radikale mærkesag ved de seneste valg. Nu udgjorde modstanden mod 3. Limfjordsforbindelse ikke en eneste procent af de radikales valggrundlag - privat-Jes ville godt nok fortsat være mod, men borgmester-Jes ville ikke protestere på kommunalt brevpapir. 

Hvad politiker-Jes nu mener er uvist, men også temmelig ligegyldigt.  

Drømmen levede kun to timer og 23 minutter, inden den blev skudt ned af Lasse Frimand Jensen og den snart tidligere konservative Vibeke Gamst. 

På et endnu ukendt tidspunkt i løbet af weekenden havde de to - og vel også andre - fået kendskab til de blå forhandlinger, og var blevet enige om, at det skulle de ikke have lov til. Et mere frydefuldt pressemøde kommer den siddende borgmester aldrig til at holde, og glæde var der givet også på statsministerens ukendte adresse. 

At redningen skulle komme fra 78-årige Gamst, der har været medlem af Det Konservative Folkeparti fra før borgmesteren blev født, var reelt overraskende. Men både forløb og udsigten til en radikal borgmester var for meget for hende, og mod hendes ordentlighed. 

Det lyder jo nobelt, men nobelheden falmer når bevæggrunden tydeligt også er en rådmandspost som hun ellers ikke ville være i nærheden af. Havde det alene handlet om ordentlighed havde en rådmandspost ikke været nødvendig, og den konservative vrede er fuldt forståelig. Det er en direkte hån mod de vælgere, der stemte på hende. 

Om farcen slutter her er uvist. Måske kommer der flere desperate forsøg, måske vil menige socialdemokrater i dybeste diskretion få tilbudt en rådmandspost eller et  vellønnet ben som formand for Nordværk (168.999,96 kr.) eller NOVI Ejendomsfond (250.000). Udelukkes at en siger ja kan det ikke.   

Men farcen bør slutte her. 

Søndag var et skolebogseksempel på, hvordan politikerlede opstår.

Søndag var den mest uværdige dag i byens politiske historie, siden Marius Andersen (S) i 1982 blev dømt for korruption.