Ansæt en akademiker - og se din virksomhed blomstre

Historien er fiktiv, altså opdigtet til lejligheden for at illustrere pointen om, at virksomheder bør tænke nyt, mens tid er. Og at man kan have brug for særlige medarbejderkompetencer for at nyskabe.

Lars Christensen er formand for De Regionale Arbejdsmarkedsråd i Nordjylland (RAR) og nævner den opdigtede historie som et eksempel på en virksomhed, der alt for længe har tænkt lineært i én produktionsgren - og som ikke har lagt en strategi flere år frem.

- Virksomheden havde ikke tænkt på, at der måske kunne komme en periode, hvor tjekkerne fik flere penge mellem hænderne og derfor ønskede lamper i et andet materiale - eller at man i øvrigt kunne udvide sortimentet, siger han.

Ifølge Lars Christensen kunne virksomheden godt have brugt en højtuddannet, der med et dyk i sin akademiske værktøjskasse havde fundet nye redskaber. Redskaber til at sætte en mere innovativ kurs.Hans udsagn falder som en kommentar til NORDJYSKEs artikelserie om de ledige dimittender, som ikke kan få job i Nordjylland. Og som ifølge borgmesteren i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, udgør kommunens største udfordring, fordi de belaster budgettet.

Lars Christensen ser masser af muligheder i de ledige dimittender, som ville kunne være med til at sætte Nordjylland på verdenskortet, som han udtrykker det.

Lars Christensen er formand for RAR Nordjylland - det nordjyske arbejdsmarkedsråd. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

- I dem har vi jo en reserve af viden og innovationsparate mennesker, som er teknologisk stærke, og som kan se løsningsmodeller, siger Lars Christensen. Det er ikke ualmindeligt med akademisk arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder i dag, men det er mest på konsulentbasis, forklarer Lars Christensen.

Akademiske konsulenter bliver hyret til at løse en helt konkret opgave, som virksomheden på forhånd har defineret. Men hvis man i stedet havde en akademiker ansat på fuld tid, ville vedkommende få større indsigt i alle kroge af virksomheden og bidrage med tanker, løsninger og ideer, som virksomheden ikke vidste, den kunne profitere af. Undersøgelser viser, at der er vækst at hente i de små og mellemstore virksomheder, der har en akademiker ansat.

Lars Christensen peger eksempelvis på en analyse fra COWI, som viser, at dimittenderne kan løse konkrete udviklingsopgaver for virksomhederne i kølvandet på større trends - såsom digitalisering og grøn omstilling.

Og det er netop det perspektiv, Lars Christensen mener, man skal se akademisk arbejdskraft i.

- Vores kultur er meget traditionel, fagspecifik - og baseret på noget, vi ved i forvejen. Noget, vi er sikre på virker, siger han og fortsætter:

- Men en akademiker har en stor værktøjskasse at dykke ned i. En akademiker har eksempelvis færdigheder i strategi, planlægning, undersøgelser, sprog og analyser - så der er masser at hente, når en virksomhed står over for udfordringer.

Lars Christensen hæfter sig ved den debat, der tidligere har kørt i medierne, og som handlede om, at de ledige akademikere bare kunne tage et job i Netto for at få et arbejde. Men Lars Christensen er ikke enig i, at det er vejen frem - og slet ikke set i forhold til den danske konkurrenceevne på længere sigt.

- Det er fuldstændig spildt, hvis en akademiker går ud og tager et job, hvor han eller hun kun bruger fem procent af sin uddannelse, siger Lars Christensen.

- Det er et kompetencegab uden lige, og derfor så jeg meget hellere, at man brugte ressourcerne på at udvikle virksomhederne, så de får forståelse for at bruge den viden, som er lige rundt omkring dem, siger Lars Christensen.

- Ansvaret ligger med andre ord ikke alene på den ledige dimittend, men også på virksomheder, der tænker lineært, og som slet ikke tænker i innovation, tilføjer han.

Han bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen:- Der er et kæmpe potentiale i de små og mellemstore virksomheder i den private sektor, siger han.

- Derfor er det også alfa og omega, at virksomhederne ikke hæfter sig så meget ved den konkrete titel, som den højtuddannede har, men at man fokuserer meget mere på, hvilke helt konkrete opgaver han eller hun kan hjælpe med at løse, siger Henning Jørgensen.

Lars Christensen bifalder: Der er stort potentiale i de ledige dimittender.Sådan én kunne man godt have brugt i den fiktive virksomhed, der producerede stållamper til Tjekkiet - og som gik konkurs og måtte lukke.

Havde virksomheden - frem for at ansætte flere sælgere, der febrilsk forsøgte at sælge stållamper - i stedet ansat en analytiker, der på et tidligere tidspunkt havde analyseret markedet og regnet ud, hvor mange flere stållamper der egentlig var plads til i Tjekkiet, kunne det måske have reddet virksomheden.

- De kunne have vendt produktionen i en anden og mere konstruktiv og fremadrettet retning, siger Lars Christensen.

I artikelserien "Kandidater i kø" sætter NORDJYSKE fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med – især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. NORDJYSKE dykker ned i konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi taler med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. En stor del af serien blev skrevet, inden corona-krisen ramte. Men ifølge flere eksperter er der intet, der tyder på, at problemet bliver mindre. Tværtimod. Til sidst i serien sætter vi særligt fokus på virussens betydning for dimittenderne.