Arbejdsmarkedsforsker: Uddannelse af mange tusinde akademikere er en succes

Han har talt i mere end en time om det, han har brugt et langt liv på at forske i og beskæftige sig med. For det her er hjerteblod for den nordjyske arbejdsmarkedsforsker: Han er langtfra tilfreds med, at ledige dimittender reduceres til et samfundsproblem, fordi de ikke kan forsørge sig selv og belaster kommunale budgetter.

Nu er han kommet til sin konklusion, der er et svar til dem, som kigger ensidigt på de ledige dimittender og glemmer det store perspektiv: Henning Jørgensen mener nemlig, at uddannelse af mange tusinde akademikere på Aalborg Universitet er en ubetinget succes.

Tidligere rektor Finn Kjærsdam er enig og minder om alle de penge, de studerende har haft med til Aalborg - og har omsat i byen.Uden et højere uddannelsesniveau og en større omsætning var landsdelen ikke, hvor den er i dag, mener begge.

Ifølge Henning Jørgensen er der på ingen måde tale om en fiasko. Tværtimod.

- For mig at se er der tale om en kæmpe succes, fordi arbejdsmarkedet gennem det sidste kvarte århundrede har kunnet absorbere en enormt øget produktion af akademikere, siger Henning Jørgensen og fortsætter:

- Jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvor mange flere der er kommet på arbejdsmarkedet med en akademisk uddannelse.

Henning Jørgensen gennemgår tallene, som han kan udenad.

I 1972 var der kun 33.000 ansatte akademikere i Danmark, og nu er vi oppe på langt over det tidobbelte. Alene inden for de seneste ti år er der kommet 125.000 flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, påpeger han.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er professor på Institut for Politik og Samfund og kalder uddannelsen af mange tusinde akademikere en ubetinget succes.

- De er blevet absorberet. De har fået jobs. Det er en stigning på 50 procent i løbet af ganske kort tid. Det er en kæmpe succeshistorie, siger Henning Jørgensen, så det gjalder i hans kontor på Aalborg Universitet.

Her er fyldt med bøger og papirer, og på en hylde bag skrivebordet står der et krus med fodboldklubben OB’s logo på. Trods mange år i Nordjylland indfinder den fynske dialekt sig stadig - særligt når Henning Jørgensen er indigneret. Det er han nu.

- Politikerne har selv sat målsætninger op om, at 25 procent af dem, der er på arbejdsmarkedet i 2020 har en akademisk uddannelse. Så kan man ikke bagefter sige, at det er et problem, siger Henning Jørgensen og tilføjer:

- Sagen er, at problemet med de nyledige var langt større for fem år siden.

Henning Jørgensen nævner de tiltag, der er sat i værk siden 2015, hvor optaget af studerende var på sit højeste: Siden da har Aalborg Universitet være underlagt en strammere styring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet har sat loft over uddannelser med markant og systematisk overledighed - den såkaldte dimensionering.

- Så nu må vi lige være tålmodige. Der er tale om et tilpasningsproblem. I løbet af de næste to-tre år vil problemet formodentlig løse sig selv, mener Henning Jørgensen.

Han synes, at politikerne i Aalborg - særligt borgmesteren - har gjort problemet meget værre, end det er.

- De unge mennesker tager en uddannelse, de er blevet opfordret til - og de gennemfører endda hurtigere end nogensinde før, siger han og fortsætter:

- De investerer fem år af deres liv eller mere - og at samfundet så ikke kan få noget ud af investeringen ret hurtigt, det er forfærdeligt. For den enkelte og for samfundet. Men samfundet får altså noget ud af det på længere sigt. Og derfor mener jeg altså ikke, at det er et kæmpeproblem, siger Henning Jørgensen.

Også tidligere rektor Finn Kjærsdam maner til besindighed. Han minder om alle de penge, et større antal af studerende har kanaliseret ind i Aalborg Kommune gennem årene og peger på den betydning, de mange nye medborgere har haft for Aalborg på dén konto. Væksten tog til, da pengene begyndte at følge med den enkelte studerende og ikke længere var en fast bevilling, som staten gav til Aalborg Universitet.

På den måde kom der efter taxameterordningens indførelse i slutningen af 1980’erne langt flere studerende til Aalborg Universitet, og der fulgte statspenge med den enkelte. Penge som blev omsat i Aalborg i form af husleje, indkøb og brug af transport, forlystelser og oplevelser.

- Taxameteret har været Nordjyllands redning. Ellers havde vi som landsdel været langt bagefter i forhold til resten af landet, siger Finn Kjærsdam, der var rektor på Aalborg Universitet fra 2005 til 2014.

Mens han var rektor, regnede han på, hvor mange penge de studerende pumpede ind i Aalborg Kommunes økonomiske kredsløb - og det var mange hundrede tusinde kroner.

Finn Kjærsdam var rektor på Aalborg Universitet fra 2005 til 2014 og siger, at de mange tusinde studerende i Aalborg har pumpet store summer ud i det nordjyske kredsløb. Penge, som blev omsat i Aalborg i form af husleje, indkøb og brug af transport, forlystelser og oplevelser. Foto: Lars Pauli

- De studerende fik uddannelsesstøtte, og lærerne fik lønninger, og det var staten, der betalte. Samtidig producerede universitetet en bedre uddannet arbejdskraft til Nordjylland, siger Finn Kjærsdam.

Han fortæller, at det pludselig gik op for kommunen, at der var en økonomisk fordel i at tiltrække de studerende. Indtil da havde man betragtet de studerende på linje med pensionister og arbejdsløse - altså en gruppe, der skulle hjælpes, også økonomisk.

- Det gik op for politikerne, at det egentlig var en god investering på alle måder, og det vendte nærmest over en nat, siger Finn Kjærsdam og tilføjer:

- Man skal huske, at de studerende stadig er en god investering.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen er enig i, at uddannelse af mange tusinde akademikere er en succes.

- Det er helt klart en succes, at vi har fået vækst ved at gøre Aalborg til en uddannelsesby. Det har været godt, men vi kan heller ikke lukke øjnene for, at der også er en bagside af medaljen, siger Thomas Kastrup-Larsen.

- Jeg mener egentlig ikke, at jeg har udråbt de studerende som sådan til et problem, men jeg har adresseret et problem, som handler om, at der er for mange, som går ledige. Og det har jo en helt konkret konsekvens for vores økonomi, tilføjer borgmesteren.

- Men de studerende tager vel stadig penge med til landsdelen, når de læser her, så de er vel stadig en god investering?

Der er ingen tvivl om, at Aalborg er vokset meget som uddannelsesby. Det har haft betydning for vores befolkningstilvækst, tiltrukket flere mennesker og sat gang i lejlighedsbyggeri og den slags, siger Thomas Kastrup-Larsen.

- Men det rokker jo ikke ved, at vi også bliver nødt til at forholde os til den anden fase: At de også skal have noget at lave bagefter, siger han.

I artikelserien "Kandidater i kø" sætter NORDJYSKE fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med – især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. NORDJYSKE dykker ned i konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi taler med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. En stor del af serien blev skrevet, inden corona-krisen ramte. Men ifølge flere eksperter er der intet, der tyder på, at problemet bliver mindre. Tværtimod. Til sidst i serien sætter vi særligt fokus på virussens betydning for dimittenderne.