Bæredygtigt arbejdsmarked?

TRIVSEL:Er vores arbejdsmarked bæredygtigt?

I mine 20 år som coach er den primære grund til, at mennesker har kontaktet mig for at få hjælp, gået fra et ønske om hjælp til eksterne "luksusproblemer" til nu at handle om hjælp til at håndtere deciderede psykiske – og ofte kroniske – tilstande.

DEN RINGERE mentale og fysiske sundhed – ikke mindst blandt de unge – bør bekymre både virksomhederne i deres søgen efter arbejdskraft og politikerne med ansvar for vores fremtidige velfærdssamfund. De yngre generationer er mindre end de ældre generationer, så vi må spørge, hvem i den unge generation, der skal tage jobbet, når den ældre medarbejder går på pension? Og hvem skal betale skatten for at opretholde vores levestandard? Det er nødvendigt med nytænkning af det, jeg vil kalde et bæredygtigt arbejdsmarked.

JEG HAR drevet min virksomhed, Mindstep, med fokus på mental sundhed i et par årtier nu. Min coaching var oprindeligt rettet mod at hjælpe 40-50-årige med det, jeg i bagklogskabens klare lys tillader mig at kalde "luksusproblemer",

Deres problem kunne lyde noget i retning af: "Jeg er ikke glad i mit arbejdsliv. Jeg trives ikke. Jeg har brug for sparring til, om jeg skal skifte spor?".

Deres problemer kunne – meget forsimplet – løses ved at skifte arbejdsplads, branche eller lignende. Løsningen var, at de mentalt ville få det bedre ved at ændre på de eksterne, fysiske forhold i deres arbejdsliv.

SENERE KOM 35-55-årige hos mig for at få hjælp til at håndtere stressen på arbejdet og/eller privat. Vi så sammen på, hvordan vi kunne sætte en helhedsorienteret indsats ind, så personen kunne komme tilbage til hverdagen ved f.eks. at få nye arbejdsfunktioner, bedre kost- og motionsvaner, mental ro og kontrol over tankerne. Her har løsningen groft sagt været en kombination af eksterne, fysiske forhold og den indre mentaltræning for at lære at håndtere de negative tanker.

I DAG er de personer, der kommer for at få hjælp, blevet yngre og yngre, og de har det værre og værre. Jeg hjælper i dag 20-50-årige, som lider ikke kun af alvorlig stress, men også af angst og depression, altså psykiske tilstande. Her er det ofte ikke nok at ændre de eksterne forhold som at foreslå et job-, uddannelses- eller brancheskifte eller at lære dem mentalt at håndtere tankemylderet.

DE ER så lammede i deres liv, at de ikke fungerer normalt privat og professionelt. De er ude af stand til at fungere i deres studie- og/eller arbejdsliv, men må støttes af vejledere og mentorer under studiet og på jobbet af dygtige HR-medarbejdere.

De yngste tager medikamenter som betablokkere for at gå til eksamen. De sover og spiser dårligt. De føler sig ensomme. Og de bruger rusmidler som alkohol og cannabis for at ’have det sjovt’. De har behov for psykologer og psykiatere – og altså også af coaches som mig for at klare hverdagen. Ikke for at løse ’luksusproblemet’ om at skifte job eller uddannelse, men for at komme ud af sengen, have et nogenlunde socialt liv og måske klare et job eller – for manges vedkommende – et fleksjob på nedsat tid.

DESVÆRRE er disse tendenser ikke kun noget, jeg oplever i min praksis. Blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation har undersøgt, hvad betydningen af ikke mindst unges fysiske og mentale sundhed har for deres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem de unges fysiske sundhed og hhv. uddannelsesniveauet, frafald på ungdomsuddannelserne og fravær i ansættelsen. Ligeledes er der en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og deres tilfredshed med livet.

ER DIN hverdag én gang kollapset, er chancen for, at du færdiggør din uddannelse og får et job, ringere, end hvis du "blot" er fysisk og psykisk usund. Det er min erfaring – og den bakkes op af flere undersøgelser der viser, at hvis du først har haft stress, angst, depression inde på livet som ung, er du ikke "langtidsholdbar" eller robust på arbejdsmarkedet.

DET VIL sige, at de unge, der i dag rammes af stress og mental sygdom, vil ikke kunne være på arbejdsmarkedet i lige så mange år som dem, der ikke rammes. Det er allerede et stort problem for virksomhederne og for samfundet – og det bliver kun større i fremtiden, da der bliver færre til at tage jobs og færre til at betale skatten for at finansiere vores velfærd.

BÆREDYGTIGHED er på alles læber i dag – og virksomhederne måler på den tredobbelte bundlinje, som består af økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Vi føler klimaskam, vi investerer i grøn energi, men i min optik er det på høje tid, at virksomheder også udtænker bæredygtige personalepolitikker, der giver plads til at rumme medarbejdere med sår på sjælen, og indretter jobs, som kan besættes af fleksjobbere og personer, der ønsker eller har behov for et deltidsjob. Og som investerer i aktiviteter, der fremmer den mentale sundhed hos medarbejderne. Hvorfor? Fordi de ikke har råd til andet. Fordi den sociale bundlinje er lige så vigtig som den økonomiske. Nu og i den fremtid, der ejes af de unge, som i dag risikerer at blive syge, før de overhovedet kommer ind på arbejdsmarkedet.

Er din hverdag én gang kollapset, er chancen for, at du færdiggør din uddannelse og får et job, ringere, end hvis du "blot" er fysisk og psykisk usund

Kilde: Hjemmesiden vive.dk, "Dårlig sundhed og trivsel hos unge kan have konsekvenser for deres uddannelse og job".

Søren Dige er coach og indehaver af Mindstep og Mindstep Care. E-mailadresse: dige@mindstep.dk. Næste mandag langer han stafetten videre til Jesper Schmith, forstander på Autismecenter Nordbo.