Skagen havn

Stor gravemaskine i gang med at grave i klitterne i Skagen

Opgravede klitter og en stor gravko tegner til en ny klit-sag. Men det er såmænd bare kommunen, der gør klar til havneudvidelsen

Den store gravemaskine havde lov til at grave i klitterne på Skagen Sønderstrand. Foto: Kim Dahl Hansen
Den store gravemaskine havde lov til at grave i klitterne på Skagen Sønderstrand. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 15:13

SKAGEN: Tirsdag formiddag blev en stor gravemaskine i færd med at grave i klitterne set på Skagen Sønderstrand. Få meter fra stedet, hvor den berømte og berygtede klitsag havde sit udspring.

Og det kunne måske lede tankerne hen på, om andre skullet have fået samme idé: at fjerne noget af klitten for at få bedre udsigt.

Men hvis man frygtede det, så kan man ånde lettet op. Charlotte Larsen fra Frederikshavn Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning fortæller, at der pågår et gravearbejde som led i havneudvidelsen.

- Det drejer sig om, at forsyningen er i gang med at underskyde en 300 meter lang vandledning langs Østre Strandvej. Så det er ikke hærværk, siger hun.

Entreprenøren bag er Jørn Lyth Skagen A/S. Her fortæller indehaver Kenneth Lyth, at man graver i klitten, fordi vandrøret skal løbe under den.

Udgravningen i klitten er en del af den igangværende havneudvidelse i Skagen. Foto: Kim Dahl Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden