Debat

Beboere i Bedsted: Afstemningen afsluttes med et nej tak til vindmøller

Projektforslaget omfattende etablering af vindmøller og solcelleanlæg er blevet nedstemt, skriver skribenten.
Projektforslaget omfattende etablering af vindmøller og solcelleanlæg er blevet nedstemt, skriver skribenten. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 12:33

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Naturen sejrede. Afstemningen om energiprojektet i Spolum er nu afsluttet, og resultatet taler sit tydelige sprog: 60 procent stemte nej. Det betyder, at planerne om vindmøller og solceller i området ikke bliver til noget og at vores landskab bevares, som vi kender det i dag.

For mange af os har denne sag handlet om mere end blot energi. Det har handlet om vores hjem, vores natur og vores fælles ansvar for at værne om de værdier, der gør området unikt. Derfor er vi meget taknemmelig for udfaldet af afstemningen.

Det er vigtigt at understrege, at debatten har været både nødvendig og værdifuld. Der er legitime argumenter på begge sider i forhold til den grønne omstilling og hensynet til lokalsamfund og natur. Men i denne omgang har flertallet talt, og det bør respekteres.

Nu håber vi, at der kan falde ro over området, og at vi kan se fremad med fokus på fællesskab og sammenhold.

Tak til alle, der har engageret sig i processen og deltaget i afstemningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden