Ulykker

Sad urokkeligt fast: Klippet fri af babygynge

En 11-årig pige var blevet lidt for stor til den babygynge, hun var kravlet op i

Genrefoto: Martél Andersen

Opdateret kl. 20:56

En tur på en legeplads i Aalborg Øst blev formentlig lidt længere, end en 11-årig pige og hendes veninder havde tænkt sig tirsdag eftermiddag.

Pigen, der var kravlet op i en babygynge, sad nemlig urokkeligt fast med begge ben.

Ifølge indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, Nils Eltzholtz, havde pigens veninder forsøgt at hjælpe hende op af gyngen, og da det ikke lykkedes, havde de ringet efter pigens forældre, som også måtte give fortabt. 

Efter et par timers sliden og masen var sidste udvej at tilkalde beredskabet, som i løbet af et kvarters tid fik has på det gummimateriale og stål, som gyngen er lavet af.

- Vi klippede det op med en lille saks for at skåne pigens ben så godt som muligt, siger indsatslederen. 

På det tidspunkt var pigens ben hævet op. 

- Hun blev tilset i en ambulance, men alt var, som det skulle være, så hun kom med sin far hjem, fortæller Nils Eltzholtz.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden