Betjente kan nu filme borgerne: Sådan vil de bruge det

Nordjyllands Politi er nemlig, sammen med fire andre politikredse i landet, med i et pilotprojekt, hvor kameraer i biler, på hjelme og kropskameraer på betjente bliver testet.

Men der er blandede holdninger til et filmende politi. For er kameraerne egentlig blot et værktøj til at skaffe bedre beviser, eller gavner det også borgernes retssikkerhed?

Mens politiet er begejstret for det nye værktøj, så mener en forsvarsadvokat ikke, at den måde politiet bruger kameraerne på gør noget godt for borgerne - men nærmere kan skabe mere tvivl til politiets arbejde.

De nye politikameraer er helt almindelige go-pro kameraer, som politiet enten kan installere i en bil, på en hjelm eller på kroppen. I Nordjylland tester man i øjeblikket seks kameraer, og i første omgang er det kun i bilerne og på motorcykelbetjentens hjelm.

De nye kameraer kan bruges både i det daglige politiarbejde, til efterforskning eller ved større indsatser som f.eks. demonstrationer, fortæller politikommissær Thomas Ottesen, der er projektansvarlig.

- Når en betjent kører ud på eget initiativ og observerer et køretøj, der kører usikkert eller er mistænkelig, så kan betjenten vælge at aktivere kameraet og filme, og så bruge optagelserne til sagen.

- Det kan også bruges i situationer, hvor det befales, at kameraet tændes i forbindelse med en konkret opgave, hvor vi gerne vil have dokumentation eller monitorering. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor man kører rundt i et område, hvor der er problemer mellem kriminelle grupperinger, forklarer Thomas Ottesen.

Kameraerne

* Fem politikredse er med i pilotprojektet med politi-kameraer: Foruden Nordjylland er det København, Københavns Vestegn, Østjylland og Fyn.

* Ideen til politikameraer blev født i 2018, hvor man gik i gang med at lave fælles rammer og retningslinjer for brugen af disse kameraer.

* Pilotprojektet handler i bund og grund om at teste brugen inden for retningslinjerne.

* Politiets brug af kameraer sker inden for nyværende lovgivning.

* Når betjenten tænder for kameraet, bliver optagelserne gemt på et hukommelseskort. Optagelser skal, så snart betjenten vender tilbage til stationen, lægges over på en computer, der ikke er koblet på politiets netværk.

* Her har den enkelte betjent sit eget lukket drev.

* Optagelserne må gemmes i højest i 30 dage, hvorefter de skal slettes. Man kan søge om at gemme optagelserne i yderligere 30 dage, hvis de er forbundet med en verserende sag.

* Det er betjentens leder der fører tilsyn med, at optagelserne bliver slettet efter reglerne.

- Kameraer skal filme hele tiden

Det er altså ikke sådan, at kameraerne bliver tændt, så snart betjenten møder på arbejde og filmer hele tiden. Kameraet filmer kun, når den enkelte betjent vælger at tænde det, eller hvis man får besked på det.

Og netop den valgfrihed møder skarp kritik fra forsvarsadvokat Rasmus Amandusson.

- Enten skal kameraerne filme hele tiden, eller så skal de slet ikke filme. Når det er op til politiet at vurdere, hvornår der skal filmes, så skaber det en mulighed for, at der opstår tvivl om, hvorfor kameraet ikke var tændt i en bestemt situation. F.eks. hvor en borger mener, at politiet er gået over grænsen, og der måske bliver en sag i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, siger advokat Rasmus Amandusson.

- For så kan det hurtigt blive sådan, at kameraerne kun filmer, når det er borgerne der går over grænsen, men er slukkede, når politiet bevæger sig på kanten. Så kameraerne bliver nødt til at filme hele tiden, ellers bliver det skævt, tilføjer han.

Rasmus Amandusson er ellers ret positiv indstillet over for at politiet filmer - for video er et fremragende dokumentation i forbindelse med en retssag.

Men det kræver, at kameraerne fanger hele billedet - og ikke kun det, som politiet har brug for, mener forsvarsadvokaten.

- For så er det et rent efterforskningsmiddel for politiet, som intet gør for borgernes retssikkerhed, siger Rasmus Amandusson og tilføjer:

- Jeg vil hellere have, at jeg vidste, at jeg blev filmet, når jeg var i nærheden af en betjent. Det er en sikkerhed for mig, at jeg ved, at alt det der sker, skal kunne tåles at ses igen.

- Vi vil ikke bare filme løs

Hos politiet mener man dog, at det netop er hensynet til borgernes retssikkerhed der gør, at kameraerne ikke bare filmer løs.

- Vi vil ikke have, at man bare går og filmer, uden at der er en grund til det. Derfor har beslutningen været, at betjenten selv skal tænde kameraet. Det er jo ud fra hensynet til, at man også som borger skal kunne gå i det offentlige rum uden at blive filmet, siger chefpolitiinspektør Karsten V. Hansen og tilføjer:

- Men man må heller ikke slukke optagelserne midt i en hændelse, for så er jeg enig i, at så kan borgeren kunne mistænke os for at slukke, fordi det ikke er særligt behageligt for os selv. Derfor er det også tydeligt beskrevet, at man aktiverer kameraet, indtil hele hændelsen er slut,

På den måde mener chefpolitiinspektøren, at videooptagelserne kan være en stor hjælp i de situationer, hvor der er konflikt mellem politi og borger.

- Når man har situationer, hvor det er nødvendigt at dokumentere, hvad der foregår, så er det her et udmærket værktøj. Det kan være i en konflikt, hvor det er påstand mod påstand. Hvor borgeren mener, at politiet førte sig alt for voldsomt frem. Her har vi muligheden for at filme hele hændelsen, og dermed have en objektiv dokumentation, siger han.

Kan have præventiv effekt

Politiet tror også på, at det kan have en præventiv effekt, at borgerne ved, at de bliver filmet.

- Det kan lægge en dæmper på en situation, hvis vedkommende der bliver filmet ved, at det har en konsekvens, hvis han dummer sig. Og det er spændende om kropskameraer ved f.eks. demonstrationer giver en anden adfærd, siger politikommissær Thomas Ottesen.

Og så er det værd at fremhæve, at kameraerne også kan være en ekstra sikkerhed for betjentene, siger politikommissæren.

- Hvis vi skal stoppe en kendt gerningsmand, som kan være en træls person, så er der en sikkerhed i at trykke på knappen og filme. Så ved personen, at nu bliver det filmet, og det kan lægge en dæmper. Og skulle der ske noget, så er optagelsen et bevis i en sag, siger han.

Kameraer kan give tryghed

Der er heller ingen tvivl om, at politiet primært ser kameraerne som et godt værktøj, der kan sikre både beviser og bruges som efterforskningsmiddel.

Og jo bedre politiet kan gøre deres arbejde, jo mere tryghed er der for borgerne, mener Thomas Ottesen.

- Det er et redskab til, at vi kan løse vores opgave. Vi bruger det af en årsag, så folk kan færdes trygt. Sker der en forbrydelse, så har vi mulighed for hurtigere at opklare det, og finde frem til en gerningsmand. Og kan vi finde flere gerningsmænd, hvis vi bruger kameraer, så hilser jeg det velkommen, siger han.

Men det kræver, at man bruger videoerne med omtanke, understreger politikommissæren.

- Materialet skal også være retvisende. Det nytter ikke noget, at vi tager noget ud af en kontekst. Og hvis kvaliteten af videoen ikke er i orden, så skal vi ikke bruge det, siger han.

Pilotprojektet kører frem til december, og herefter bliver erfaringerne fra alle fem politikredse evalueret, inden kameraerne formentlig bliver bredt ud over hele landet.