Derfor er det også positivt, at Socialdemokratiet endelig ser ud til at have indset, at folkeskolepolitik er mere end PDO (pissedårlig opdragelse), kæft, trit og retning, test og afskaffelse af 10. klasse. Mere nærvær og flere voksne er et vigtigt opgør med en tilgang, hvor tempo og styring alt for længe har fyldt mere end børn og læring.

Netop derfor bør forslaget også bruges som anledning til at tage hele samtalen om fremtidens folkeskole.

For glæden over det nye udspil ændrer ikke på, at Socialdemokratiet samtidig har stået i spidsen for reformer, der trækker i den stik modsatte retning. 

Samtidig med at man nu taler om mere ro i indskolingen, har man været arkitekt bag afskaffelsen af 10. klasse og fastholdt et testregime, der netop skaber uro i skolen.

Derudover er det værd at være ærlig om tempoet. Ambitionen om at skaffe omkring 4000 ekstra lærere og opføre de nødvendige klasselokaler frem mod 2028 er stor og sympatisk, men også svær at se realiseret i praksis på så kort tid.

Afskaffelse af 10. klasse

Jeg tror ikke på, at løsningen er at skynde børn hurtigere gennem grundskolen. Og jeg tror ikke på, at flere test gør børn klogere. Begge dele udspringer af det samme grundproblem: at folkeskolen i for mange år har haft mere fokus på måling og tempo end på modning og læring.

Jeg havde selv brug for et ekstra år i 10. klasse. Ikke fordi jeg havde det fagligt svært, men fordi jeg havde brug for tid. Tid til at modne, finde retning og vokse. I 10. klasse fik jeg en anden plads i fællesskabet, mere ansvar og mere selvtillid og vigtigst af alt mulighed for at forsøge igen, hvis noget ikke lykkedes første gang.

Jeg kender mange andre, særligt drenge, som har haft præcis det samme behov. For dem var 10. klasse ikke en omvej, men en forudsætning for at komme videre. Et år, hvor skolen kunne være noget andet end konstant sammenligning og pres.

Derfor er afskaffelsen af 10. klasse et alvorligt skridt i den forkerte retning, hvis målet er mere ro og færre unge, der falder fra. Man kan ikke tale om trivsel og samtidig fjerne et af de mest fleksible og rummelige tilbud, vi har haft i uddannelsessystemet.

Den samme logik gælder de nationale test.

Testregime

Selvom jeg klarede mig fint fagligt i folkeskolen, glemmer jeg aldrig den hjertebanken, der opstod, når de nationale test dukkede op. Pludselig blev vi meget tydeligt målt over for hinanden. Ikke som elever med forskellige styrker, men som tal, der kunne rangordnes.

Det var også tydeligt, at lærerne ikke brød sig om testene. For vi lærte ikke noget af dem. De gjorde hverken undervisningen bedre eller os klogere. De blev brugt til at sammenligne os med hinanden. Og det skabte pres, ikke ro.

Hvis vi vil have en folkeskole med fordybelse, tillid og stærke læringsfællesskaber, er det svært at forklare, hvorfor netop dette testregime fortsat fylder så meget. Nationale test bør afskaffes og erstattes af evaluering, der giver mening i klasselokalet og hjælper både elever og lærere videre.

Hvis vi vil sikre et hurtigt og markant løft af folkeskolen, bør vi derfor starte med det, vi allerede ved virker, og som kan gennemføres her og nu. Bevar 10. klasse som et reelt tilbud. Afskaf de nationale test. Og investér i tolærerordninger, så flere klasser får gavn af flere voksne i hverdagen, ikke kun i indskolingen, men hele vejen op gennem skoleforløbet.

Forslaget kan blive en god ramme. Men kun hvis vi bruger det som afsæt for en mere konsekvent og modig gentænkning af folkeskolen. En skole med færre elever i klassen, ja men også med plads til omveje, til at forsøge igen og til at lade læring komme før måling. Vil vi have mere ro i skolen, må vi også turde fjerne det, der skaber uro.