Trafik

Biler bankede sammen i kryds ved Nordjyllandsværket

Trafikuheld onsdag eftermiddag øst for Aalborg

Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 20:33

Omkring klokken 15 rykkede Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi talstærkt til krydset Nefovej/Elsamvej øst for Aalborg - tæt på Nordjyllandsværket.

To biler var kørt sammen, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Martin Møller.

Foto: Henrik Bo

- Der er tale om en vigepligtsforseelse, siger Martin Møller, til Nordjyske.

Bilerne har fået en del materiel skade, men sammenstødet skulle ikke have medført alvorlig personskade.

- En af de implicerede har dog klaget over lidt ondt i ryggen, lyder det.

Foto: Henrik Bo

Bilerne blev hurtigt trukket ud til siden, så de ikke generede trafikken.

Nordjyllands Beredskab forlod i øvrigt stedet i  hast med blå blink, da der pludselig  kom en melding om et uheld i Limfjordstunnellen.

Gå til relaterede emner

Forsiden