Sådan er det langt fra over hele kloden, og at det heller ikke er tilfældet i USA, som ellers er et land, der på andre måder er foran udviklingen i Danmark, er i de seneste uger blevet meget tydeligt: En meningsløs brutal anholdelse, der førte til den sorte amerikaner George Floyds død, har sat ild til racedebatten under sloganet "Black lives matter".

Vreden er dyb, og uroligheder og optøjer har bredt sig til hele USA, for den tragiske begivenhed er ikke et særsyn i et land, hvor forskelsbehandling og politivold mod sorte amerikanere finder sted igen og igen. Og overalt i den vestlige verden bliver der sendt opbakning og støtteerklæringer afsted til demonstranterne - i hvert fald den del af de protesterende, der ikke har tyet til plyndring og vold.

For sådan har situationen også udviklet sig, hvilket desværre mudrer billedet, selvom demonstranternes frustration er fuldt forståelig. Og det er bare ét eksempel på, at det som dansker er svært at blande sig i en indenrigspolitisk, amerikansk krise.

Tag bare brugen af ordet "sort", som jo i denne sammenhæng beskriver en hudfarve. Allerede i brugen af dét ord kan man som hvid debattør komme i problemer, lige meget hvor ædle ens motiver er, kan det hurtigt blive kluntet eller decideret sårende for de, der rent faktisk har en aktie i debatten.

Samtidig er situationen i USA, som ikke kun er udløst af George Floyds meningsløse død, men også af frustrationer over Trump-regeringen, meget svær at oversætte til danske forhold, hvis man prøver på det. Der er jo netop ikke tale om en kamp, der kun handler om forskelsbehandlingen af sorte amerikanere. Det handler også om grænsen til Mexico, om Trumps håndtering af coronakrisen, som også har vist sig at have en slagside, når det gælder henholdsvis sorte og hvide

Når man som dansk borger prøver at oversætte et så komplekst mylder af dagsordener til danske forhold, kan det blive helt, ja, sort. Der findes også problemer med racisme og forskelsbehandling i Danmark, ingen tvivl om det. Og nogle af dem må og skal adresseres. Det er bare meget svært at trække direkte paralleller til situationen i USA, og et budskab om, at vi også her skal tage som kampen op, kommer nemt til at klinge hult. Lidt som en tonedøv, der prøver at istemme "The Star Spangled Banner".

Det er prisværdigt at udtrykke sympati og forståelse for situationen i USA. Men lad ikke debatten "over there" styre en mangfoldighedsdiskussion hertillands.