Nordjylland

Blev lottomillionær sidste år: Pengene står stadig på kontoen

Nyslået millionær er "for nordjysk" til at bruge pengene 

En million er rar at have på kontoen - og der står en nordjydes gevinst stadig og luner. 
En million er rar at have på kontoen - og der står en nordjydes gevinst stadig og luner.  Arkivfoto

Opdateret kl. 14:18

NORDJYLLAND: Der er snart gået et halvt år, siden en nordjysk mand i 30'erne blev millionær på årets sidste dag i 2022. 

Lige præcis én million kroner fik nordjyden den dag sat ind på sin konto som vinder af millionærgarantien i Danske Spil. 

Og millionen står der stadig - urørt.

- Vi har ikke fortalt det til nogen. Og vi har heller ikke gjort brug af dem endnu, jeg ved ikke, om jeg er for meget nordjyde. Men det er da fedt, at de står der. Det er skønt at vide, at man ikke er afhængig af noget. 1.000.000 kroner gør jo ikke, at man kan stoppe med at arbejde, men der er da luft i budgettet nu, siger vinderen til Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Det er ikke fordi, han ikke kan bruge pengene. De skal bare bruges på det rigtige. Og lige nu overvejer han, om pengene skal investeres i enten ure eller ejendomme. 

Det er dog ikke planen, at hele gevinsten skal "ud at arbejde" for nordjyden. Der skal stadig være luft i budgettet, selv hvis noget går galt.

- Nej, jeg vil ikke bruge alle pengene på den ejendom. Der skal stadig være til, hvis der sker noget helt uventet, som hvis der for eksempel ryger en ovn eller en vaskemaskine, siger han.

Selvom den snusfornuftige vinder endnu ikke har brugt af pengene, så har han alligevel allerede glæde af gevinsten, hver gang han køber sig en ny lottokupon. 

- Ja, der hænger sådan et skilt, hvor der står noget om, at "her er der vundet en million". Jeg får en vis glæde, hver gang jeg lige kigger op på det skilt, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden