Bo Zinck er ved at skabe et mirakel med Jammerbugt FC - i klubben kalder de ham Gud
Fodboldtræner, fuldtidssælger og familiefar Bo Zinck kan bare godt lide sin travle tilværelse - men drømmer om tre ekstra timer i døgnet
Assistenttræneren sætter gang i en øvelse. Snart efter løber et par og tyve unge mænd i fastlagte mønstre og afleverer bolden knaldhårdt til hinanden. Intensiteten er høj og kontrasten stor til den høje mand, der står med armene over kors og ser på. Han går rundt mellem de forskellige grupper, opfordrer spillerne til at holde tempoet og “sætte lyd på”. Selv kommenterer han anerkendende, når boldøvelsen kører særligt godt. Imens går solen ned over det for en gang skyld vindstille idrætsanlæg ved Jetsmark Idrætscenter.
- Det er et frirum. Det er dejligt. Vi har efterhånden kendt hinanden i lang tid, og jeg nyder, at de arbejder dedikeret og hårdt.
Nogen vil bare snakke fodbold
Sådan siger den høje mand. Bo Zinck hedder han. Han er cheftræner og meget mere i Jammerbugt FC. Nu er en lang dag er ved at være gået. Den begyndte tidligere, end han egentlig synes om. Han skulle op og køre sine sønner, Mikkel på 12 og Emil på 8, i skole i Aalborg. Hjem igen til Pandrup for som corona-hjemsendt at passe sit arbejde i stålvirksomheden Tibnor. Bo Zinck er ekstern sælger med ansvar for relationer til en række store kunder. Det har han været længe efterhånden, i de fleste år har virksomheden heddet Sanistål, arbejdet er næsten det samme, og han elsker det.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.