Bragende hastighed: Sådan endte aktionen for de to F16-fly

Det oplyser oberst Søren Andersen, der er chef for Flyvevåbenets nationale luftoperationscenter.

- Vi nåede lige nøjagtig ikke at indhente det civile fly, inden de nåede ind i svensk luftrum. Vi fik ikke forbindelse med flyet. Men de fik forbindelse med den svenske flyvekontrol umiddelbart bagefter, forklarer obersten.

Han oplyser, at der er vigtige årsager til, at der bliver givet tilladelse til at F16-flyene kan flyve supersonisk - altså at de må bryde lydmuren.

- Vi ved jo ikke, om flyet var i problemer. Det kan jo være mange årsager som f.eks. navigationsproblemer. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi kommer hurtigt frem og måske kan assistere flyet, siger Søren Andersen, der altså understreger, at han ikke kender til de problemer, flyet måtte have haft.

- Det er ikke vores opgave at følge op på det. Det er flykontrollen i Københavns Lufthavn, der har kontakten til flyet, forklarer han.

Fakta om lydmur og F16

Lydmuren er en barriere, som man indtil 1947 troede, der var mod flyvning med overlydshastighed, idet man mente, at fly ikke kunne overvinde den kraftigt forøgede luftmodstand, der opstår ved hastigheder tæt på lydhastigheden (Mach 1).

De chokbølger, der opstår i luften omkring fly ved overlydshastighed, høres som brag, når bølgerne når jordoverfladen.

F16-jagerflyet var første gang i aktion i 1974 og blev seks år senere en del af det danske luftforsvar. Det måler 14,32 meter i længden og 5,01 meter i højden. Spændviddeen er 9,14 meter. Flyet vejer 5.443 kg. i tomvægt og 12.245 kg. i fuldvægt.

Et F16-fly har en marchhastighed på 833 km/t, men kan gå helt op til 2.376 km/t i max-hastighed, og det kan modstå manøvrer op til ni G. Rækkkevidden 1.296 km og en tophøjde på 20.000 m.

Obersten oplyser, at hvis der er opstået skader som følge af de voldsomme brag, der gav rystelser over det meste af Nordjylland, så er Forsvaret erstatningspligtige:

- Vi er som alle andre ansvarlige myndigheder erstatningspligtige for de skader, vi måtte forvolde. Men vi håber naturligvis på en vis forståelse, hvis vinduer har blafret lidt på grund af bragene, så kan folk vel leve med det. Men er der sket deciderede skader, påtager vi os naturligvis ansvaret for det, siger Søren Andersen.

I tilfælde af sådanne skader, skal man henvende sig til Forsvaret, lyder det. Skaden skal dog med sikkerhed kunne henføres til hændelsen, for at der gives erstatning.

Der har dog ifølge obersten ikke været henvendelser i denne omgang endnu.

Ingen drama

Det er det statsligt ejede selskab Naviair, der står for flykontrollen i de større danske lufthavne - bl.a. Aalborg, Tirstrup, Roskilde og København. Naviair er ejet af transportministeriet,

Herfra fortæller pressevagten, at der var tale om et civilt rutefly, der helt planmæssigt passerede dansk luftrum fra vest mod øst.

- Flyet var kommet ind i dansk luftrum. De har formentlig fløjet fuldstændig, som de skulle på deres flyveplaner, lyder det fra pressevagten.

- Der var ikke noget drama i det. Det var et fly, vi vidste ville komme, og det fløj i den rigtige højde og havde den rigtige retning. Men de skal jo kalde op til den danske flykontrol, når de kommer ind i dansk luftrum. Det er så på en ny frekvens, og i langt de fleste tilfælde dukker flyene så op med beskeder på den nye frekvens. Men her har de måske glemt at kontakte os, eller de har stillet frekvensen forkert ind. Her var flyet åbenbart så tæt på svensk luftrum, at de blot er fløjet videre. Men når et fly kommer ind i dansk luftrum, uden at vi får kontakt med dem, så skal vi give informationen videre til de rette myndigheder, der så beslutter, hvad de vil gøre ved det, forklarer pressevagten.

Hos Naviair kan de ikke oplyse flyets destinationer.

- Det er data, vi ikke fortæller videre. Og der er ikke noteret noget i loggen om, hvad der videre skete med flyet, lyder det fra pressevagten.

Men mon ikke det er landet planmæssigt på en eller anden destination øst for Danmark. Ellers havde vi såmænd nok hørt om det.