Ildebrand

Politi undrer sig over brand i parasol

Politiets efterforskere skal kigge nærmere på brand i parasol 


Opdateret 28. juli 2022 kl. 14:11

AALBORG: Det var en ganske lille brand i en parasol, som Nordjyllands Beredskab onsdag morgen måtte haste ind til på CW Obels Plads i Brix's Gaard ved restaurant La Locanda i Aalborg.

Branden var hurtigt slukket, men politiet ser alligevel med stor alvor på sagen.

- Når noget brænder uden en umiddelbar påviselig grund og det sker meget tæt på bebyggelse, så undersøger vi det selvfølgelig nærmere, og vi skal have vore efterforskere til at kigge på branden og forhåbentlig finde en årsag til, at ilden opstod, forklarer vagtchef Thomas Ottesen, Nordjyllands Politi.

Om der er tale om drengestreger, en egentlig påsat brand eller hvad, ved politiet endnu ikke. Branden opstod ved lige godt tre-tiden i morges på adressen CW Obels Plads 3, der huser restaurant La Locanda i Brix Gaard, og politiet hører gerne på telefon et et fire fra vidner, der måtte have set noget omkring gerningstidspunktet. 

- Vi skal have tjekket diverse overvågningskameraer i området og se, om vi kan stykke sammen, hvad der er sket. Der stod også terrassevarmere i nærheden af den brændte parasol, så det kan også være en forklaring på branden, lyder det fra vagtchefen.

Ingen kom noget til ved branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden