Brandalarmer skal være en selvfølge

Sådan lyder standardspørgsmålet på redaktionen, når meldingen om en brand med mulig personskade kommer ind. For når brande får lov til at udvikle sig i beboelsesejendomme eller villaer, tegner der sig en meget trist tendens: Manglende brandsikring.

Der dør ifølge Sikkerhedsstyrelsen hvert år 60-80 personer som følge af en brand, og de fleste i boliger uden røgalarmer.

Det gjorde sig også gældende ved den tragiske brand i en beboelsesejendom på Kastet i Thisted, hvor 19-årige Juline Seberg mistede livet i sidste uge. Og det rejser endnu en gang spørgsmålet: Er det ikke på tide at gøre røgalarmer obligatoriske i alle danske hjem - også dem, der er opført før 2004?

I alle nybygninger efter 2004 er der krav om trådførte røgalarmer, der er tilkoblet el-nettet. Men kravet gælder altså ikke for boliger opført før 2004, hvilket jo er en anseelig andel af den samlede danske boligmasse.

Mange af de boliger, som endnu mangler røgalarmer, er leje- eller andelsboliger, og her er det beboeren selv, som skal sørge for - og tænke på - at få sat en brandalarm op. Og hvis den glipper, kan det både ramme lejeren selv, men jo også over- og underboen, som er prisgivet ens manglende omtanke.

Derfor giver det god mening og ekstra tryghed, at ansvaret for, at der er opsat røgalarmer i en udlejningsejendom, pålægges ejeren af ejendommen.

Da kravet om røgalarmer blev indført i 2004, var det et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men det giver ikke mening, at de, der tilfældigvis lejer en lejlighed i en ejendom fra 1999 ikke kan føle sig lige så tryg som beboeren i naboejendommen fra 2008.

Den økonomiske udskrift er overkommelig - en røgalarm kan fås til under 1000 kroner. Sat op imod, at man potentielt kan undgå bare nogle af de dødsbrande, som hvert år koster et halvt hundrede mennesker livet er det intet at regne.