Trafik

Bro er åben for kørende trafik igen. De søfarende derimod har et problem

Broen blev ramt af en pram, der var under bugsering

Aggersundbroen var spærret efter påsejling af skib. Et af brofagene fik mindre skader ved uheldet, men broen kunne dog åbnes igen efter en times tid.
Aggersundbroen var spærret efter påsejling af skib. Et af brofagene fik mindre skader ved uheldet, men broen kunne dog åbnes igen efter en times tid. Jan H. Pedersen

Opdateret kl. 22:27

Den kørende trafik kan igen passere på Aggersundbroen, efter den søndag aften blev lukket, fordi den var blevet påsejlet af et skib.

Vejdirektoratets trafiktjeneste afblæste meldingen om den lukkede bro klokken 19.08 - på det tidspunkt havde broen været spærret i en times tid.

Aggersundbroen var spærret efter påsejling af skib. Jan H. Pedersen

Broen blev ramt af en større pram, der var under bugsering af en slæbebåd, fortæller vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi.

- Den bliver så åbenbart taget af noget strøm, som de ikke kan korrigere for, og rammer noget stillads, der sidder fastmonteret under broklappen. Noget af stilladset ryger i vandet ved påsejlingen siger vagtchefen.

I første omgang kunne man ikke lukke broen igen, der altså af gode grunde ikke var farbar for den kørende trafik. Det lykkedes senere og lidt over klokken 19 var broklapperne kommet ned og på plads.

Aggersundbroen lukket. Aggersundbroen lukket.

Til gengæld kan broen ikke åbnes igen, fremgår det af Efterretninger for søfarende. Der er udsendt en Navigational Warning søndag, hvor det fremgår. Så er man havnet på den forkerte side at broen i et fartøj, der ikke kan gå under, så er der lige nu og her ikke andet at gøre end at sejle nord om Grenen. Hvilket er lidt af en omvej for turen fra Løgstør til Nibe.

Politiet skal nu i gang med at afhøre besætningen på slæbebåden, ligesom man i samarbejde med Maritime Assistance Service (MAS), der hører under Søværnet, skal have inspiceret prammen specielt med henblik på det miljømæssige.

- Der er sådan set tale om et trafikuheld bare på vandet, som vi skal have klarlagt omstændighederne for, siger Christian Tilsted. 

Politiet får hjælp fra Dansk Søredningsselskab til turen ud til slæbebåden, idet politiet ikke selv råder over en båd.

Aggersundbroen består af to såkaldte buefag med en broklap på midten. Klappen kan normalt åbnes, når skibe skal passere Aggersund.

Aggersundbroen var spærret efter påsejling af skib. Jan H. Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden