Den alt for langtrukne debat om den tredje Limfjordsforbindelse har været med til at skabe et debat-miljø, hvor modstanden eller støtten definerer resten af samtalen. Jeg har set eksempler, hvor Borgerbevægelsen mod den 3. Limfjordsforbindelse tilsværter et initiativ som korrupt og antidemokratisk, fordi folkene bag sagde de forbudte ord: "Forbindelsen kommer, skal vi ikke prøve at få det bedste ud af det?".

Deres tankegang er blevet så betændt, at kom man med kuren med kræft i den ene hånd, men samtidig støttede forbindelsen, så ville de klaske kuren ud på jorden og trampe på den.

Og vi skal ikke acceptere det. Vi skal ikke gå med deres præmis om, at man hader naturen eller vil andre det ondt, fordi man gerne vil have den fremgang og vækst, der kommer med den forbindelse. Det er usagligt, det får Aalborgenserne til at vige fra vigtige politiske samtaler og det gør det nemmere altid bare at være imod per definition.

For vi siger for ofte nej. Nogle gange i desperation "Det kan ikke lade sig gøre i Aalborg" eller som hån mod alt initiativ - "Du fører dig frem. Nej, giv os det gamle Aalborg tilbage".

Det gamle Aalborg er ikke længere og gudskelov for det. Vi kan og bør ikke være en støvet industriby, for det var ikke lykken. Vi skal tro på, at vi kan transformere os fra skorstene til vidensby. Fra tegl til teknologi. Men vi skal turde det. Og vi skal have en lokal presse, som skal turde omfavne tunge erhvervsemner som rum- og satellitteknologi For det er blandt andet en del af vores fremtid. Det er højtbetalte jobs, som skaber grundlag for en sund kernevelfærd.

Vi skal også gøre det meget nemmere at være frivillig og tage initiativ. For frivillighed er det sundeste i verden. Frivilligheden kræver ikke penge fra kassen, men vokser ud af vores fællesskaber og bringer os tættere i samfundet. Helt uden at kommunen behøver være en del af det. På det punkt skal kommunen også øve sig i at sige ja. For hvorfor skal frivillige foreninger drukne i regler og formularer, når vi ved, at det blot kvæler lysten?

Vi skal turde satse noget mere på hinanden. Omfavne de gode ideer, selv hvis dele af det ikke harmonerer med dit verdensbillede. Og det kræver meget af hver enkelt borger - at turde sige ja til fremtiden.

Jeg håber, at det kommende valg vil vise, at vi tør satse på det nye. Jeg håber, at Aalborgs borgere vil vælge at belønne initiativ og vision fremfor bagstræberisk pessimisme.