Debat

Byrådskandidat: Der har ikke været reel borgerinddragelse i Thy

- Vi vil ikke hindres adgang til vores fælles natur, skriver skribenten.
- Vi vil ikke hindres adgang til vores fælles natur, skriver skribenten. Foto: Nationalpark Thy

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er så heldige at leve i et organiseret og gennemreguleret samfund. Siden kommunalreformen i 1970 har mennesker og naturens muligheder eller begrænsninger været reguleret af planloven.

Den har sikret kontrolleret udvikling af industri, landbrug og beboelse. Den har også forhindret tilfældige bebyggelser ved kyster og i det åbne land. Vi har også sikret vores natur med naturbeskyttelseslov og et hav af forskellige udpegninger. Dagligdagen fungerer godt, med kommunen som myndighed tæt på borgerne.

Det er svært at forstå, at hensyn til mennesker ikke har nogen særlig vægt. I årevis må lokale beboere leve i uvished, inden de får svar på, om en udvidelse af testcentret realiseres, eller ikke. Manglende menneskelig respekt fra statens side, er ødelæggende for vores demokrati.

Der er blandt naboer til kommende naturnationalparker frygt for, at de vil opleve det samme. I øjeblikket kan man frit færdes i hele området fra Lildstrand til Klim strand. Det er svært at forestille sig fri adgang sammen med hegn.

Der behov for reel borgerinddragelse før beslutningerne træffes. Det må ministre og statslige embedsmænd være voksne nok til at forstå. Vi vil ikke hindres adgang til vores fælles natur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden