Christian elsker sit job, men færre og færre gør som ham: - Vi risikerer kolossalt problem

Der er igen i år faldende interesse for uddannelser som sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog. Det kan være et kolossalt problem, mener forsker, og lokal pædagog tror, at der skal flere forbedringer til for at vende skuden

Christian Sølgaard forstår godt, at uddannelsen er mindre populær, når han ser, hvor mange af hans kollegaer, der føler, de ikke kan følge med. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Christian Sølgaard forstår godt, at uddannelsen er mindre populær, når han ser, hvor mange af hans kollegaer, der føler, de ikke kan følge med. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Når de fire største velfærdsuddannelser oplever et markant fald i antallet af ansøgere, kommer det til at få konsekvenser for det danske velfærdssamfund, som vi kender det.

De fleste danskere ser i dag stolt på det danske velfærdssamfund. Vi sammenligner os med lande som Norge, Sverige og Island, men i fremtiden kan vi på grund af manglende hænder i stedet komme til at sammenligne os med Storbritannien, hvor velfærden er udfordret. Eller måske endda lande i Sydeuropa.

Sådan lyder forudsigelsen fra professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Lars Uggerhøj.

Pædagoguddannelsen oplever et fald på 15 procent sammenlignet med 2019. Sygeplejerskeuddannelsen oplever et fald på 18 procent og lærer- og socialrådgiveruddannelserne henholdsvis 11 og 10 procent.

Hvis den udvikling fortsætter, kommer det til at gå ud over hver og en af os. Ringere kvalitet og lange ventelister, som allerede i dag er et problem i sundhedsvæsenet, vil ikke længere være en midlertidig, frustrerende tilstand, men hverdag, mener Lars Uggerhøj.

På Højvangsskolen i Svenstrup arbejder Christian Sølgaard som pædagog. Han blev uddannet for otte år siden og elsker sit arbejde. 

Han er også praktikvejleder og kan tydeligt se, hvordan uddannelsen har udviklet sig de seneste år. Han mener, at uddannelsen er blevet meget mere firkantet, end da han selv tog den. De nyuddannede og praktikanter er tilbageholdende og mindre initiativrige. Og han er ikke sikker på, at én ting kan gøre velfærdsuddannelserne mere attraktive. Det kræver en hel palet af forbedringer.

Et underligt monster

Det er problematisk, at færre drømmer om at uddanne sig inden for velfærden, mener Lars Uggerhøj.

- Det problematiske er, at vi ganske enkelt kommer til at mangle de hænder, der skal til. Vi kan have nok så god en socialpolitik og en nok så god økonomi, men hvis der ikke er socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og så videre til at omsætte midlerne i det, som er de politiske ønsker, så får vi et kolossalt problem, siger han og fortsætter:

- Vi får et velfærdssamfund, som kan være rimelig godt klædt på politisk, men hvor kvaliteten vil falde til et niveau, der ligger langt under det, vi har i dag. Det bliver et underligt monster af en velfærdsstat, vi har, der i virkeligheden godt kan, men når hænderne ikke er til det, kan det ikke udføres. For den enkelte bliver det rædselsfuldt at skulle leve med store udfordringer fysisk eller psykisk, og vi ved, at det er meget alvorligt for de familier, der skal håndtere det.

I dag kommer manglende hænder til udtryk gennem blandt andet lange ventelister, med patienter der venter flere år på behandling i sundhedsvæsenet. Men problemerne kan blive lige så alvorlige på det sociale område som eksempelvis i psykiatrien, der allerede er hårdt spændt for, med børn, der skal udredes, og med alkoholikere, der har brug for hjælp.

For nylig gik den 0. klasse, Christian Sølgaard har fulgt det sidste år, på sommerferie, og når de starter op igen, følger Christian med. Han står for understøttende undervisning og pædagogisk hjælp til skolelærerne. Det kan være, når børn bliver uvenner over reglerne i fodboldkampen, eller når børn har brug for ekstra hjælp til matematikopgaverne.

Problematikken har flere lag med forskellige løsninger, mener Christian. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Problematikken har flere lag med forskellige løsninger, mener Christian. Foto: Henrik Bo

Da han valgte pædagoguddannelsen, skævede han ikke mod samfundets forventninger, prestigeuddannelser eller den høje løn.

- Det er ikke på grund af pengene, jeg har valgt at blive pædagog. Det er for at gøre en forskel for børn og for at kunne give dem en tryg og sikker skolegang. Men det er ikke sikkert, at alle tænker som mig, siger han.

Forklaringen ligger - måske - lige for

Christian Sølgaard siger, at man bestemt ikke skal lukke øjnene for at både penge, arbejdsvilkår og prestige betyder noget for en del unge. Alt bliver også dyrere i vores samfund, påpeger han.

- I det her samfund, hvor så meget er præget af sociale medier, og af hvor fine ting man kan fremvise på Instagram, der er både lønnen og prestigen ved mit fag måske ikke overvældende, siger han.

Lars Uggerhøj tror, at den manglende interesse for velfærdsuddannelserne skyldes flere ting. Men udfordringerne er strukturelle og stikker også dybere, pointerer han og tilføjer, at uddannelserne sagtens kan være gode, men at udsigterne til et arbejdsliv med mangelfuld kompensation får de kommende studerende til at gå andre veje.

- Hvis man både hører, det er et hårdt arbejde, fordi der mangler hænder, og man derefter hører, at man også får en enormt dårlig løn for det, skræmmer det nogle væk. Det får nogle konsekvenser, og hvis det er hårdt arbejde, der ikke har højstatus i samfundet, er der selvfølgelig mange, der vender blikket den anden vej.

Derfor ligger løsningen også deri, mener han. Bedre PR, arbejdsvilkår og løn.

Og det er Christian Sølgaard enig i.

- Hvis man skal gøre uddannelserne mere attraktive, så skal man gøre arbejdsvilkårene bedre helt generelt. Bedre normering, så man ikke skal løbe så stærkt hele tiden, er helt sikkert en del af det. Folk føler, at de hele tiden er bagefter. Og hvordan skal der blive tid til at komme på efteruddannelse, hvis din arbejdsplads ikke kan undvære dig, spørger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.