Corona-udskamning? Nej, tak - stå imod!

Mon ikke de fleste af os efterhånden er opmærksomme på corona-virusset og de alvorlige følger, sygdommen kan føre med sig - både i drøjden og i længden af en sygdomsperiode.

Og mon ikke de fleste er yderst opmærksomme på, hvordan de skal gardere sig for ikke at blive smittet eller smitte andre - i form af at holde afstand, bruge håndsprit, nyse i ærmet eller tage mundbind på.

Skulle det så ske, at vi alligevel bliver syge, er vi også opmærksomme på, at test og smitteopsporing er vigtige tiltag, så virusset ikke får frit løb blandt andre og kommer helt ud af kontrol. Så der er vi selvfølgelig åbne for at rapportere til myndigheder, familie og venner, arbejdsplads, skoler og uddannelsesinstitutioner.

Eller er vi?

Umiddelbart er det tilsyneladende ikke så åbenbart, at vi yder den form for samfundssind, som ellers er afgørende i kampen mod corona.

Noget tyder på en vis form for flovhed, hvis vi skulle blive ramt af sygdommen - det er i hvert fald den oplevelse, den tidligere københavnske borgmester Pia Allerslev har haft. Hun er ramt af corona og meldte i den forbindelse offentligt ud, at hun var blevet smittet.

”Virkelig mange mennesker har skrevet til mig og rost mig for at stå frem og fortælle, at jeg var testet positiv. Jeg var faktisk ikke klar over, at det var tabu eller pinligt at fortælle, at man var smittet - det burde det ikke være. Corona kan ramme alle, og vi skal alle passe på.”

Sådan lød det på Pia Allerslevs Facebook-side, hvor folk kommenterede det som ”flot” og ”modigt”, at Venstre-politikeren stillede sig frem.

Det kunne se ud til, at det for nogle er flovt at blive syg med corona.

Måske er det udsigten til at være ”skyld” i, at barnets skoleklasse eller en afdeling på arbejdspladsen må lukke ned for en periode, eller at flere gæster ved den netop afholdte konfirmation er blevet syge eller skal blive hjemme fra job.

Og måske er det frygten for at blive opfattet som én, der har taget lemfældigt på restriktionerne, der driver tavsheden og trangen til at gå stille med dørene.

Frygten for udskamning hænger sammen med, at der er mange moralske pegefingre i spil i denne tid - fair nok, da bekæmpelsen af corona er et fælles anliggende, der optager mange, men faren er altid, at tonen bliver skinger og fordømmende.

Samtidig er vi hver især nødt til at finde modet til at stå imod frygten for udskamning. Åbenhed er en absolut nødvendighed for at kunne få inddæmmet smitten, så den ikke kommer mere ud af kontrol, end den allerede er.

Corona kan ramme alle - og den vil ramme endnu flere, hvis sygdommen bliver omgærdet med tys-tys. Så meld ud, hvis det er.