Cyklist kørt ned i morgentrafikken
En 26-årig kvinde på cykel blev onsdag morgen ramt af en bil
AALBORG: En 26-årig kvindelig cyklist måtte onsdag morgen en tur omkring skadestuen efter at være blevet kørt ned, da hun ville passere Dannebrogsgade ved Strandvejen i østlig retning.
Her var hun blevet overset af en mandlig bilist, der svingede til venstre fra Strandvejen og ind på Dannebrogsgade, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund. Politiet modtog anmeldelsen kl. 7.48.
- Heldigvis havde hun cykelhjelm på og kom ikke umiddelbart slemt til skade, men rent rutinemæssigt blev hun kørt til tjek på sygehuset, fortæller vagtchefen.
Bilisten bliver sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.