Sundhed

Patrick tackler sin sygdom med livsmod og åbenhed: - 90 procent af tiden, der har jeg det fint

Patrick Hansen er i en ung alder blevet ramt af en neurologisk sygdom. Han har fundet sin egen måde at tackle det på - og det hjælper ham meget

Foto: Frederik Riger Thulesen

Opdateret 17. september 2025 kl. 11:39

De første tegn, han bemærkede, var, at han begyndte at bevæge sig langsomt i overkroppen

- Hvis jeg skulle række ud efter noget eller børste tænder, så tog det en evighed. Jeg begyndte at lægge mærke til, at når jeg børstede tænder og kiggede mig i spejlet, så så det underligt ud, husker Patrick Hansen.

Han slog det først hen, og da han begyndte at trække på den ene fod, tænkte han, at han nok trængte til nye sko. Eller at det hang sammen med, at han tidligere var blevet hofteopereret.

Men da nogle deltagere på en fodboldtur bemærkede, at han bevægede sig langsomt, var han klar over, at han måtte en tur til lægen.

De nye tegn blev undersøgt, og det førte frem til en afgørende dag for Patrick Hansen; dagen, hvor han sidste år kort før jul skulle møde en neurolog.

Han havde sin mor og ekskone med, som talte om, at det måske godt kunne være noget mere mildt end dét, Patrick Hansen havde en kraftig mistanke om efter at have konsulteret Doktor Google.

Men han fik ret.

Patrick Hansen, som ellers kun er midt i 40'erne, fik af neurologen stillet diagnosen Parkinsons.

Han blev selvfølgelig ked af det og chokeret over det, men han var også afklaret med det, for han var forberedt.

- Det første, jeg tænkte, da jeg fik diagnosen var: Hvad kan jeg gøre for at gøre det bedre for mig eller mindre slemt?, husker han.

Han stod i en svær situation men var besluttet på at få det bedste ud af det.

Den filosofi har han fulgt siden på sin helt egen måde.

12 september 2025 Kl. 07:40
Læs mere

Patrick Hansen er i en ung alder blevet ramt af en neurologisk sygdom. Han har fundet sin egen måde at tackle det på - og det hjælper ham meget.

LÆS ARTIKEL

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden