Kandidater i kø

Dagbog fra dagpengeland: Jeppe jagter sit første job

Siden Jeppe Hjersing Knudsen blev færdiguddannet fra Aalborg Universitet i sommer, har han jagtet sit første job. NORDJYSKE har fulgt ham gennem en uge med op- og nedture, men også hele tiden med troen på – og drømmen om – at få foden indenfor

27-årige Jeppe Hjersing Knudsen fortæller om tilværelsen som jobsøgende. En tilværelse, der er fyldt med regler, tvivl, dilemmaer, frustrationer og drømme. Foto: Martin Damgård

27-årige Jeppe Hjersing Knudsen fortæller om tilværelsen som jobsøgende. En tilværelse, der er fyldt med regler, tvivl, dilemmaer, frustrationer og drømme. Foto: Martin Damgård

BLÅ BOG

Navn: Jeppe Hjersing Knudsen

Alder: 27 år

By: Aalborg

Uddannelse: Produkt- og designpsykologi (civilingeniør), Aalborg Universitet

Ledig siden: Juni 2019

Mandag: - Nogle uger ligger den lige til højrebenet. Andre uger skal man grave lidt dybere

I juni 2019 blev Jeppe Hjersing Knudsen uddannet civilingeniør. Nu er han på jagt efter sit første job. Foto: Martin Damgård

I juni 2019 blev Jeppe Hjersing Knudsen uddannet civilingeniør. Nu er han på jagt efter sit første job. Foto: Martin Damgård

I dag har jeg søgt to stillinger: en praktikstilling hos energifirmaet Verdo og et barselsvikariat hos Spar Nord. Det første er et marketingrelateret job, og det andet er som it-konsulent. Min søgning er generelt meget bred. Med min uddannelse er jeg nødt til at dreje på den faglige knap, og det vil jeg hellere end at dreje på den geografiske. Jeg bor her i Aalborg med min kæreste, og det vil jeg gerne blive ved med, hvis det kan lade sig gøre.

Der er jo den her regel om, at man skal søge to opslåede stillinger om ugen. Nogle gange falder jeg over noget, som jeg bare bliver nødt til at søge. Men sådan kan det ikke være hver uge. Der vil altid være nogle job, der frister mere end andre. Jeg vidste, at jeg ville søge Verdo-stillingen, men Spar Nord-stillingen faldt jeg tilfældigt over.

Jeg kan godt se ulemperne ved reglen om de to job om ugen, men min indstilling er, at jeg primært søger de job, som jeg kan se mig selv i – og som jeg har en chance for at få. Det er i hvert fald intentionen. Men der har da været uger, hvor jeg har søgt nogle mærkelige stillinger, fordi der ikke rigtig har været andet. Nogle uger ligger den lige til højrebenet. Andre uger skal man grave lidt dybere.

icon

Jeg kan godt se ulemperne ved reglen om de to job om ugen, men min indstilling er, at jeg primært søger de job, som jeg kan se mig selv i – og som jeg har en chance for at få.

Jeppe Hjersing Knudsen, jobsøgende

Jeg fører logbog for at holde styr på min jobsøgning. Der skriver jeg, hvilke stillinger jeg skal huske at søge, tidspunkter for jobsamtaler og kaffemøder, kontaktoplysninger på personer, jeg skal huske at ringe til. Den slags. Det hjælper min hukommelse, og det er rart, at jeg hele tiden har et overblik.

I morgen skal jeg mødes med min studiekammerat. For noget tid siden var vi på en jobmesse i Randers, hvor vi kom i kontakt med en virksomhed, der arbejder med digitale løsninger i forhold til lagerlogistik. Her snakkede vi med deres ejer og direktør, som efterfølgende har kontaktet os på LinkedIn, og han virker umiddelbart ret interesseret i at arbejde sammen med os. Så i morgen skal min ven og jeg mødes og snakke om, hvad vi kan tilbyde virksomheden. Hvis alt går godt, kan vi kontakte direktøren og arrangere et møde i næste uge.

Jeg håber, det hele kan ende i en projektansættelse eller en virksomhedspraktik. Det er en fed fornemmelse, at der sker noget, men jeg holder begge ben på jorden. Jeg er ikke naiv, for jeg er blevet skuffet før. Men jeg tror og håber selvfølgelig, at det bliver til noget.

Tirsdag: - Er jeg egentlig god nok? Kan jeg overhovedet noget?

Jeppe Hjersing Knudsen bor med sin kæreste i en lejlighed i Aalborg. Han håber, han kan blive i Nordjylland, men er samtidig klar over, at langt de fleste jobmuligheder er i hovedstadsområdet. Foto: Martin Damgård

Jeppe Hjersing Knudsen bor med sin kæreste i en lejlighed i Aalborg. Han håber, han kan blive i Nordjylland, men er samtidig klar over, at langt de fleste jobmuligheder er i hovedstadsområdet. Foto: Martin Damgård

Jeg mødtes med min ven klokken 10. Vi faldt hurtigt tilbage i de gamle studievaner og diskuterede lidt for meget frem og tilbage, men efterhånden fik vi prikket hul, og det lykkedes os at formulere en række tanker og ideer til, hvad vi kan gøre for virksomheden. Helt konkret handler det om, hvordan vi kan hjælpe med at optimere brugen af deres webplatforme.

Her til eftermiddag har vi skrevet til deres direktør på LinkedIn for at arrangere et møde i begyndelsen af næste uge, så nu er vi spændte på, hvad han svarer. Hvis vi skal mødes, vil vi selvfølgelig først og fremmest præsentere vores ideer. Men vi vil også spørge ind til opbygningen af deres websystemer, for dem kender vi ikke så godt endnu – og hvis vi bliver klogere på dem, kan vi blive endnu skarpere på, hvor vi kan gøre en forskel. Jeg har aftalt med min studiekammerat, at vi mødes senere på ugen og forbereder den endelige præsentation.

Hele processen handler meget om det her med at sælge sig selv. Nogle gange kan jeg godt føle mig ret lille og tænke: Er jeg egentlig god nok? Kan jeg overhovedet noget? Men det hjælper at have en god ven ved min side. Og vi kommer jo begge med frisk viden og masser af gåpåmod.

icon

Alligevel må jeg indrømme, at jeg savner det der kollegiale fællesskab, der var på studiet. Det savner jeg faktisk helt desperat, og det er noget af det, jeg glæder mig allermest til at opleve igen.

Jeppe Hjersing Knudsen, jobsøgende

Vi er nogle stykker fra studiet, der ofte mødes og arbejder sammen. På den ene side er vi konkurrenter, men på den anden side støtter vi hinanden. Det gør det nemmere at slippe af med den der forbandede usikkerhed. Og der er ingen, der dolker hinanden i ryggen. Tværtimod. Vi hjælper hinanden.

I aften skal jeg mødes med en flok fra mit gamle studiejob hos FunCenter Aalborg, hvor jeg arbejdede som eventinstruktør. Det var på ingen måde et studierelevant job, men det var det sjoveste job, jeg nogensinde har haft. For mig er det vigtigt at holde fast i det sociale. Det kom mere af sig selv, da jeg gik på studiet, men jeg er heldigvis god til at opsøge det selv og arrangere hyggeaftener.

Alligevel må jeg indrømme, at jeg savner det der kollegiale fællesskab, der var på studiet. Det savner jeg faktisk helt desperat, og det er noget af det, jeg glæder mig allermest til at opleve igen.

Onsdag: - Jeg kan ikke stå op hver morgen med en forventning om, at i dag kommer jeg i job. Men jeg kan stå op med ambitionen om, at jeg kan gøre noget, der bringer mig et lille skridt tættere på målet

- Det er vigtigt for mig, at der er rytme i min hverdag, fortæller Jeppe Hjersing Knudsen. Foto: Martin Damgård

- Det er vigtigt for mig, at der er rytme i min hverdag, fortæller Jeppe Hjersing Knudsen. Foto: Martin Damgård

Det har været en atypisk dag. Jeg har ordnet en masse praktiske ting: Jeg har støvsuget lejligheden og sat en hylde op, og så har jeg været ude at nyde det gode vejr. Faktisk er det først nu, jeg sidder foran computeren.

Og så har min studiekammerat og jeg fået svar fra den virksomhed, vi har været i kontakt med: De vil rigtig gerne mødes, men vi har ikke aftalt en dato endnu.

Jeg er i gang med at søge en stilling som marketingpraktikant hos Logimatic, der udvikler it-systemer. Som ingeniør er det ikke den oplagte stilling, men da jeg kiggede nærmere på de konkrete opgaver, lød det ret spændende. Jobbet indebærer lidt af det hele: PhotoShop, InDesign, Google Analytics, sociale medier og så videre. Jeg blev opmærksom på stillingen, fordi jeg snakkede med Logimatic på en jobmesse i Gigantium forleden.

Mit mål er, at ansøgningen skal sendes allersenest klokken 19 – om to timer – og meget gerne før. Jeg prøver at sætte deadlines for mig selv i hverdagen. Hvis jeg bruger en hel dag på den samme ansøgning, kører jeg død i det.

icon

Jeg er meget bevidst om, at jeg skal have noget ud af dagen, for ellers kan det hele nemt blive noget rod, og det gør mig frustreret.

Jeppe Hjersing Knudsen, jobsøgende

Og så er det vigtigt for mig, at der er rytme i min hverdag. Derfor står jeg op sammen med min kæreste hver morgen omkring klokken 7. Hun er stadig studerende og skal på universitetet næsten hver dag. Nogle dage giver jeg mig god tid til at nyde min morgenkaffe, andre dage gør jeg ikke. Jeg hører altid P1 Morgen, hvor min storesøster er vært. Hun bor i København, og det er ikke meget, jeg ser til hende, så det er rart at høre hendes stemme. Og så kan jeg godt lide, at det er hende, der giver mig nyhedsoverblikket. Det hjælper mig med at komme i gang.

Jeg er meget bevidst om, at jeg skal have noget ud af dagen, for ellers kan det hele nemt blive noget rod, og det gør mig frustreret. Men når jeg får noget ud af dagen, kan jeg holde fri med god samvittighed. Så får jeg en følelse af, at nu har jeg gjort det, jeg skulle gøre i dag. Jeg kan ikke stå op hver morgen med en forventning om, at i dag kommer jeg i job. Men jeg kan stå op med ambitionen om, at jeg kan gøre noget, der bringer mig et lille skridt tættere på målet. For eksempel ved at sende en ansøgning, arrangere et kaffemøde eller tage på en jobmesse.

I dag har helt klart været en af de langsomme dage. Jeg kan kun krydse én ting af i logbogen: ansøgningen til Logimatic. Til gengæld har jeg ordnet en masse praktisk – og det tæller også som små sejre.

Torsdag: - Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis jeg skal rykke teltpælene op. Men det kan blive nødvendigt

Jeppe Hjersing Knudsen vil gerne blive i Aalborg, men ikke for enhver pris. Og der er ikke mange jobmuligheder i Nordjylland, forklarer han. Foto: Martin Damgård

Jeppe Hjersing Knudsen vil gerne blive i Aalborg, men ikke for enhver pris. Og der er ikke mange jobmuligheder i Nordjylland, forklarer han. Foto: Martin Damgård

Dagen har været stille og rolig. Jeg har primært siddet foran computeren, og min kæreste har også været hjemme.

Jeg startede dagen med at søge lidt på Jobindex, og der faldt jeg over en graduate-stilling hos CGI Group, som er en global it-virksomhed. De har kontorer mange steder i landet – også i Aalborg. Den her stilling er enten i Ballerup eller Aarhus, men jeg søger den alligevel. Min kæreste og jeg har selvfølgelig snakket om, hvordan vi skal gribe det an, for de fleste stillinger er i København-området. Hun ser jo helst, at jeg får noget inden for køreafstand herfra, og det gør jeg også. Men hvis jeg opdager en virkelig fed stilling i København, søger jeg den. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis jeg skal rykke teltpælene op. Men det kan blive nødvendigt. Og der er jo også meget, der afhænger af, hvad det er for en type stilling. I mange tilfælde kan det være, at man kan snakke med arbejdsgiveren om fleksible arbejdstider, hjemmedage og så videre. Vi må finde løsningerne hen ad vejen.

icon

Hvad fanden kan jeg, hvis jeg ikke engang kan komme i nærheden af de stillinger, der ligger lige til højrebenet?

Jeppe Hjersing Knudsen, jobsøgende

Den her graduate-stilling lyder virkelig spændende, synes jeg. Man skal være en slags bindeled mellem deres udviklere og deres kunder – og være med til at gøre it-løsningerne brugervenlige. For mig er stillingen oplagt, og jeg synes generelt, at de her graduate-ordninger er interessante. Ideen med dem er, at man indgår i en form for oplærings- og specialiseringsforløb det første år – og derefter overgår til en ordinær stilling. Man kan vel betragte det som en slags investering – både for medarbejderen og arbejdsgiveren.

Og så synes jeg vitterligt, at min faglighed passer perfekt til stillingen. Jeg kan mærke, at det er noget, jeg rigtig gerne vil. CGI er en stor it-virksomhed, så det kunne være fedt at få foden indenfor der. Men jeg ved også, at jeg sagtens kan ende med at blive skuffet. Ved nogle af de afslag, jeg har fået, har jeg tænkt, at det var mærkeligt, at jeg ikke engang kom i betragtning. Altså, det har været den der: Hvad fanden kan jeg så, hvis jeg ikke engang kan komme i nærheden af de stillinger, der ligger lige til højrebenet? Og så er vi tilbage ved den tvivl, der hele tiden nager. Men den håndterer jeg bedre i dag, end jeg gjorde i starten.

Fredag: - En nyuddannet er som en rå klump ler, man kan forme, som man vil

Hver dag fører Jeppe Hjersing Knudsen logbog over jobsøgningen: - Det hjælper min hukommelse, og det er rart, at jeg hele tiden har et overblik, siger han. Foto: Martin Damgård

Hver dag fører Jeppe Hjersing Knudsen logbog over jobsøgningen: - Det hjælper min hukommelse, og det er rart, at jeg hele tiden har et overblik, siger han. Foto: Martin Damgård

Jeg må indrømme, at der er gået fredag i den. Jeg har siddet lidt for længe med den samme ansøgning, og jeg er træt af, at det ikke er lykkedes at blive færdig endnu. Men det kommer til at lykkes – inden for et par timer.

Det er hos IBM, som jeg har været i dialog med før, og det er en projektlederstilling. Da jeg havde læst opslaget, tænkte jeg: Det er lige mig, det her. Jobbet handler om, at man skal være bindeled mellem de forskellige programmører, og man skal lede og coache og motivere de forskellige teams. Jeg synes virkelig, det lyder spændende, og jeg har tit tænkt, at jeg godt kunne tænke mig en projektlederstilling.

Når jeg læser stillingsopslaget, bliver jeg endnu mere interesseret. Der står: ”Du er ved at være færdig med dit studie, er netop færdiguddannet eller har et-to års relevant erfaring efter endt uddannelse”. Og så tænker jeg jo: Hey! Måske kan de bruge mig. Normalt efterspørger virksomhederne ansøgere med tre-fem års erfaring til den her slags stillinger, så jeg bliver glad, når jeg ser, at nogle har en anderledes indstilling. Det virker ikke til, at der er noget akademikerbashing i det her tilfælde. Det er ellers en klassiker.

icon

Jeg mener, det er en investering, hvis man tager en nyuddannet ind.

Jeppe Hjersing Knudsen , jobsøgende

Og nu vi er ved det emne: Jeg mener, det er en investering, hvis man tager en nyuddannet ind. En nyuddannet er som en rå klump ler, man kan forme, som man vil. Og som virksomhed skal man ikke tage en masse forbehold: Der er ikke nogen bias hos ansøgeren, så det giver virksomhederne en masse muligheder. Svagheden ved de nyuddannede er, at de ikke er specialiserede og har erhvervserfaringen. Til gengæld tror jeg, at de kommer med en helt anden gejst.

Jeg tror også, at det fysiske møde mellem virksomhed og ansøger er vigtigt. Jeg har for eksempel været på virksomhedsbesøg hos TDC, hvor de fortalte en masse om deres arbejdsplads. Den slags kan gøre en forskel, tror jeg. Den jobsøgende bliver klogere, men virksomheden får også en masse ud af det.

Lørdag og søndag: - Jeg kunne vælge at bruge min tid på at brokke mig over systemet og bureaukratiet og regler for reglernes skyld. Men det gider jeg ikke

- Jeg har – heldigvis – grundlæggende den holdning, at det hele nok skal komme til den, der virkelig vil, siger Jeppe Hjersing Knudsen. Foto: Martin Damgård

- Jeg har – heldigvis – grundlæggende den holdning, at det hele nok skal komme til den, der virkelig vil, siger Jeppe Hjersing Knudsen. Foto: Martin Damgård

Min kæreste og jeg har holdt fri i weekenden. Jeg er egentlig godt tilfreds med, hvordan ugen er forløbet, og jeg synes, jeg har gjort en masse for at komme tættere på mit mål.

Og så har jeg – heldigvis – grundlæggende den holdning, at det hele nok skal komme til den, der virkelig vil. Det var den mentalitet, der bragte mig igennem min uddannelse, og det er også den mentalitet, jeg har som jobsøgende.

icon

Det kan jo sagtens være, at næste uge begynder med, at jeg får afslag på alle de ansøgninger, jeg har sendt de seneste dage. Men sådan er gamet, og så handler det bare om at klø på igen.

Jeppe Hjersing Knudsen, jobsøgende

Man kan jo have forskellige indstillinger: Jeg kunne vælge at bruge min tid på at brokke mig over systemet og bureaukratiet og regler for reglernes skyld. Men det gider jeg ikke, for det er ikke sådan, jeg får et arbejde. Jeg prøver hele tiden at forholde mig konstruktivt til min jobsøgning.

Det kan jo sagtens være, at næste uge begynder med, at jeg får afslag på alle de ansøgninger, jeg har sendt de seneste dage. Men sådan er gamet, og så handler det bare om at klø på igen.

Artiklen er baseret på daglige interviews med Jeppe Hjersing Knudsen.

I artikelserien “Kandidater i kø” sætter NORDJYSKE fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med – især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. NORDJYSKE dykker ned i konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi taler med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. En stor del af serien blev skrevet, inden corona-krisen ramte. Men ifølge flere eksperter er der intet, der tyder på, at problemet bliver mindre. Tværtimod. Til sidst i serien sætter vi særligt fokus på virussens betydning for dimittenderne.

I artikelserien “Kandidater i kø” sætter NORDJYSKE fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med – især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. NORDJYSKE dykker ned i konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi taler med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. En stor del af serien blev skrevet, inden corona-krisen ramte. Men ifølge flere eksperter er der intet, der tyder på, at problemet bliver mindre. Tværtimod. Til sidst i serien sætter vi særligt fokus på virussens betydning for dimittenderne.

Her kan du høre de tre journalister bag "Kandidater i kø" fortælle mere om serien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.