Det er ikke bare politisk tonedøvt. Det er dybt utroværdigt. Lad os starte med det mest åbenlyse. Moderaterne gik ikke til valg på at afskaffe den danske krone. Tværtimod blev vælgerne mødt med snak om ansvarlighed, stabilitet og en ny politisk stil. Ikke endnu et EU-eksperiment, som danskerne tidligere har sagt nej til.

Danskerne har allerede afvist euroen. I år 2000 sagde et klart flertal nej. Siden har befolkningen igen og igen gjort det tydeligt, at vi vil beholde den danske krone. Men åbenbart ikke for Lars Løkke, der endnu en gang opfører sig, som om vælgernes vilje bare er en irriterende forhindring på vejen mod hans egne personlige ambitioner.

Den danske krone er ikke bare et betalingsmiddel. Den er et symbol på selvbestemmelse og ansvarlighed. Danmark står stærkt, vores økonomi er sund, og vores valuta er stabil. Kronen følger allerede euroen tæt uden, at vi har givet afkald på kontrollen. Det er præcis derfor, Løkkes argumenter falder til jorden. Vi har allerede stabiliteten. Vi mangler ikke euroen.

Andre landes økonomi

Euroen betyder fælles EU-gæld, fælles hæftelse og fælles regning. Det betyder, at danske skatteydere risikerer at blive forgældet på grund af andre landes dårlige økonomiske beslutninger. Hvorfor skal danskere betale prisen for økonomisk uansvarlighed andre steder i Europa? Det er helt vanvittigt.

Det her handler ikke om tekniske detaljer. Det handler om suverænitet. Om retten til selv at bestemme over vores penge, vores økonomi og vores fremtid. Den danske krone er en del af vores nationale rygrad, og den skal ikke forhandles væk i Bruxelles eller bruges som politisk legetøj af en mand, der igen og igen skifter holdning, når det passer ham.

Lars Løkke vil gerne lege statsmand, men opfører sig i virkeligheden som en politisk klovn uden jordforbindelse. Når danskerne stemmer forkert, bliver vi åbenbart bare bedt om at stemme igen, indtil resultatet passer ham. Det er arrogant og dybt respektløst. 

Det her handler ikke om Danmarks bedste, men om Lars Løkkes ego og hans evige trang til at sætte sig selv i centrum. Kronen er danskernes, ikke Løkkes, og vi finder os ikke i at få vores selvbestemmelse smidt i skraldespanden for hans politiske luftkasteller.