Danske Gymnasier vil forbyde alkohol til fester: For to år siden var de imod forslaget

- Vi vil gerne lægge op til, om et forbud er vejen frem. Vi kan se, at danske elever stadig er europamestre i druk, og det, synes vi ikke, er særlig genialt, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Forslaget og debatten kommer på baggrund af en nylig rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som viser, at danske 15-årige er dem i Europa, der både drikker alkohol hyppigst, og som oftest har prøvet at være fuld.

Ved Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er man uenig i forbuddet. Det vil kun flytte alkoholindtaget andre steder hen end på gymnasiet, forklarer Ingrid Kjærgaard, forkvinde for Danske Gymnasieelever til TV2.

- Hvis man skal gå ind og løse de problemer, så tror jeg, at man i højere grad skal tage diskussionerne op på gymnasierne om, hvordan man får en god festkultur, hvor det er rart for alle at være med, siger Ingrid Kjærgaard, forkvinde for Danske Gymnasieelever.

I stedet ønsker eleverne at dialogen tages lokalt ude på de enkelte gymnasier.

Ændret holdning flere gange

Danske Gymnasier har gennem flere år været opmærksom på de unges alkohol forbrug og delt deres syn herom. Ved gymnasiernes skolestart i fjor opfordrede organisationen, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, forældre til at tage en snak med deres børn om alkoholvaner og forbrug. Det fremgår af en nyhed på organisationens egen hjemmeside fra 13 august 2019.

"Gå i dialog med forældrene til udskolingselever i folkeskolen om, at deres forældrerolle er særlig vigtig, når de unge går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at forældrene tager ansvaret på sig, tager stilling til alkohol, og laver nogle fornuftige aftaler med den unge om, hvor meget alkohol, det er i orden at drikke", lød opfordringen fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø og formand i Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

Går vi et år længere tilbage, var udmeldingen igen anderledes.

I en artikel på gymnasieskolen.dk fra 2018, fremgår det at Birgitte Vedersø dengang var direkte imod et alkohol forbud, på trods af at overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Statens Institut for Folkesundhed, Ulrik Becker, i artiklen mente, at man skulle forbyde det. Dengang sagde hun:

“Jeg kan godt se det problematiske i, at gymnasier serverer alkohol til eleverne. Men jeg tror, vi risikerer mere ved at lave forbud. Det er ikke til selve festerne, at alkoholforbruget er højt, men det er før og efter festerne, og ved et forbud risikerer vi at se mere “dødsdruk", sagde Birgitte Vedersø tilbage i august 2018.

NORDJYSKE har interviewet formanden, for at forstå den udmelding som Danske Gymnasier nu kommer med.

Hvorfor har du ændret holdning igen?

- Vi har håbet, at vi kunne klare opgaven gennem en god dialog om festerne, men der er vi så kommet til, at når Danmark bliver ved med at få rekorden om, at vores elever drikker mest, så er vi nødt til at skal tage snakken om, hvorvidt vi skal gøre noget radikalt anderledes, lyder det fra Birgitte Vedersø.

Du siger selv, at det ikke er til selve festerne at alkoholforbruget er for højt, men at det er før og efter. Hvad hjælper det så at forbyde alkohol til gymnasiefester?

- Jeg tænker, vores fester skal være noget andet - vi skal skabe en anden type fest. Coronakrisen har fået flere elever ud af busken og til at sige, at de ikke synes, det er så fedt med det sociale pres om at drikke til festerne. Du kan få lov til at slippe for alkohollen hvis du er elitesportsudøver eller hvis din kulturelle baggrund tilsiger, at du ikke har lyst til at drikke, men hvis du er en almindelig leverpostejsfarvet elev, så skal du forklare, hvorfor du ikke vil. Det pres burde måske ikke være noget, som gymnasiet er en medspiller i at skabe, siger Birgitte Vedersø.

I første omgang er ønsket fra Danske Gymnasier at starte debatten på landsplan, og dernæst se om de gennem politikerne kan skabe et forbud, eller om de skal gå andre veje, fortæller Birgitte Vedersø.

- Vi synes det er uansvarligt ikke at reagere, når vi gang på gang har europarekorden blandt unge i druk, siger hun.

Erfaring fra Island

Birgitte Vedersø peger på Island, som et af de lande der har formået at ændre unges drukkultur. I landet har politikere siden slutningen af 1990'erne indført strammere regler overfor unges adfærd.

Der er udgangsforbud efter klokken 20 for unge under 12 år og efter klokken 22 for unge under 17 år. Om sommeren er det to timer senere. Særlige forældrepatruljer går rundt om aftenen og sikrer, at de unge går hjem.

Stærkere alkohol kan kun købes i bestemte alkohol-butikker, som har begrænset åbningstid. Cigaretter koster hvad der svarer til 90 danske kroner.

Island har derudover haft stort fokus på idræt og aktiviteter blandt unge. Eksempelvis modtager forældre 3200 danske kroner per barn om året til en fritidsaktivitet.

I 1998 røg 23 procent af de islandske unge - i 2016 var det faldet til tre procent. Og hvad gælder alkohol havde 42 procent af de unge i 1998 været fulde inden for 30 dage. I 2016 var det fem procent.

Det fremgår i en rapport fra Icelandic Centre for Social Research and Analysis.