Med den nyhed følger 70 nye arbejdspladser til byen.

Men hvad er det egentlig for en opgave, der skal skabe de her arbejdspladser?

Når man hører ordet drone, forestiller de fleste sig nok en lille enhed, der kan lette og lande fra en håndflade.

- Det er der slet ikke tale om her, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen. 

Han er lidt af en ekspert, når det kommer til fly, og det er næsten, hvad de her langtrækkende droner er. 

Hans Peter Michaelsen fortæller, at det er blevet besluttet, at nogle store droner skal overvåge hele det arktiske Grønlandske område - hvilken drone det skal være, har man endnu ikke besluttet.

Derfor har det ikke været muligt for Nordjyske at få Forsvarsministeriet til at uddybe planerne yderligere, men med sine 41 års erfaring fra forsvaret, herunder over 30 år som officer i Flyvevåbnet, kommer Hans Peter Michaelsen med et kvalificeret bud.

- Den, der har været mest omtalt og som måske er mest sandsynlig, er en model der hedder MQ-9B Seaguardian. Det er nok den type, der er økonomisk realistisk, og den findes på markedet allerede, siger han.

Han beskriver modellen som en propeldrevet drone på størrelse med et mindre fly.

- Der findes også en kæmpestor drone, der hedder Triton, der er på størrelse med en Boeing 737. Den bruges af både amerikanerne og australierne, men den er meget dyr, og der er ikke mange, der tror, at vi har råd til den med de midler, der er afsat, siger han.

I forsvarsforliget er der afsat omkring 2,7 milliarder kroner til langtrækkende droner.

- Hele ideen er, at man skal være bedre til at overvåge det Grønlandske område, hvor man særligt holder øje med, hvad der foregår på havoverfladen, siger han.

Da det ikke er ligetil at lande en sådan drone, skal den have evnen til at flyve over meget lange afstande.

- I de områder de skal flyve, skal den kunne flyve i rigtig rigtig lang tid, og der er ikke så mange steder, den kan lande. Der hvor den lander, skal der være folk til at tage imod den, derfor regner man med, at den skal kunne operere ud fra Kangalusuak i Grønland, og så har man besluttet, at den skal vedligeholdes og have hjembase på Aalborg Flyvestation.

- En af udfordringerne ved de lange afstande er, at når du kommer langt nordpå, så kan man ikke nå de satellitter, der ligger ned over ækvator, siger han.

Han forklarer, at én ting er at skaffe de langtrækkende droner, men noget helt andet er at opretholde kommunikationen med en fjernstyret drone over så stor en afstand.

- At anskaffe flyene er kun en lille del af opgaven. Den største udfordring ligger i at sikre den nødvendige kommunikationsinfrastruktur, både for at styre flyene og for at modtage, behandle og videregive de indsamlede data.

- Så det tager nok nogle år, inden vi ser dem i drift tænker jeg, der er mange beslutninger, der skal tages inden, siger Hans Peter Michaelsen.