Demokratisk efterslæb

ERHVERVSSKOLER:Desværre engagerer unge på erhvervsskolerne sig i mindre grad i demokratiet end andre unge – også i Nordjylland. Derfor er skolerne nødt til at pumpe noget demokratisk selvtillid ind i eleverne, så deres nødvendige stemmer bliver hørt.

I en årrække har vi været aktive på de nordjyske uddannelser – først som engagerede studerende, og nu som aktive i fagbevægelsen, hvor vi løbende besøger uddannelsesinstitutioner i regionen. Og lige nu er vi ret bekymrede, fordi vi ser en ond spiral, der er sat gang.

Unge på erhvervsskolerne mangler demokratisk selvtillid. De tror ganske enkelt ikke på, at deres stemme er vigtig og gør en forskel.

Det betyder, at de i mindre grad stemmer til folketingsvalg, og dermed vælges der færre politikere ind, som forstår dem.

Konsekvensen er bl.a., at vi ser en fortsat forringelse af deres uddannelser. Og slutresultatet er, at de unge – igen – føler sig nedprioriteret. Og troen på, at deres stemme har en betydning, bliver blot endnu mindre.

Det er en mildest talt ærgerlig udvikling, og selvom det lyder hårdt, så skal en del af ansvaret placeres hos erhvervsskolerne. For vi mener, at erhvervsskolerne har mistet perspektivet på at træne den demokratiske muskel hos eleverne.

Lige nu er der stort set ikke noget fokus på demokratisk dannelse på uddannelserne. Der er lidt kortere forløb på grundforløbet, men det fylder ikke noget i resten af uddannelsen. Det, mener vi, er et svigt af de unge.

For når du lige er begyndt på en uddannelse og endnu ikke har været ude på en arbejdsplads i forbindelse med studiet, så har du et markant dårligere udgangspunkt for at se, hvor der er behov for at ændre på ting. Og samtidigt kan du ikke parkere den demokratiske undervisning i et enkelt forløb på grunduddannelsen. Demokratisk dannelse er ikke et fag. Det er en konstant læring.

Se på gymnasieuddannelserne, som er smækfyldt med oplæring af eleverne i, at deres stemme er vigtig og det nødvendige i, at de engagerer sig i samfundet omkring dem.

Det er ikke tilfældet på erhvervsskolerne. At tage en teknisk uddannelse skal ikke begrænse dig i at blande dig i debatten.

Du skal ikke blot møde ind kl. 7.00 på værkstedet og så gå hjem, når du går på pension – uden at have forsøgt at ændre de urimeligheder, som du har mødt undervejs i dit arbejdsliv.

Faglærte og ufaglærte udgør knap 70 pct. af befolkningen i Danmark, men alligevel består Folketinget primært af akademikere.

Da vi i sin tid var politisk aktive i ungdomspolitik i Aalborg, var der markant flere aktive faglærte end i dag. Derfor er det nødvendigt, at erhvervsuddannelserne tager et større ansvar for at puste til den demokratiske ild i eleverne og sikre, at de engagerer sig i de ting, der er vigtige for dem. Og for samfundet.

Der har netop været i gang i et lærlingeoprør, hvor elever på de tekniske uddannelser meldte ud, at nok er nok.

Forholdene er for ringe på uddannelserne. Men forleden udløb deres borgerforslag, og de var ikke i nærheden af at nå de nødvendige 50.000 underskrifter for at få Christiansborg til at forholde sig til det. Igen: Ingen tager deres stemme seriøst.

Lige nu går der flere end 100.000 unge på en erhvervsuddannelse. Hvis blot hver anden elev havde støttet borgerforslaget var det gået igennem.

Vi står med et problem, og hvis vi ikke retter op på det nu, så kan det betyde en kedelig fremtid for erhvervsuddannelserne. Vi er nødt til at løfte erhvervsuddannelserne – fordi skolerne uddanner de stærke fagligheder, der bygger vores samfund. Derfor er vi nødt til at sparke liv i den demokratisk oplæring på erhvervsuddannelserne. Det har vi alle et ansvar for. Ikke mindst erhvervsskolerne.