I et lokale længere nede ad gangen sidder en lille gruppe mennesker. Den ene er kommunens borgmester. Det er hende, der har inviteret til mødet. Hendes parti har tabt, men nu har hun samlet politikere fra andre partier, som tilsammen har mandater nok til, at hun kan fortsætte som borgmester, hvis hun kan få deres støtte. De andre har godt nok ikke fået mange stemmer, og da slet ikke nok til at få en formandspost. Nu peger de på posten i spidsen for både skoleudvalget og teknisk udvalg. Borgmesteren er fristet, men det vil give problemer med både valgets sejrherrer og hendes egne, hvis hun forærer to formandsposter væk. Hun tilbyder teknisk udvalg og en plads i økonomiudvalget. De trykker hånd. Borgmesteren fortsætter.

Aftalen nævnes for de journalister, der er blevet hængende. De bruger begge ordet drama, da de breaker historien. Det er det ord, man bruger. Og det bruges ved hvert valg, når de kloge, kyniske eller erfarne politikere udmanøvrerer modparten - for eksempel vores glade vinder, der arrig, vred og skuffet forlader kulturhuset, hvor politikerne har været samlet. Dagen efter er han stadig fortørnet og føler sig snydt. Det bliver kun værre, da han finder ud af, at han også er til grin.

Sådan en fortælling kan blive resultatet af det kryds, du sætter ved kommunalvalget 16. november. For politikerne er valgnatten kulminationen på en travl valgkamp og valgdag. Det er her, det gælder om at være skarp. Det er her magten fordeles.

Her virker ingen rævekager

Vores fortørnede politiker har dog stadig chancen for at veksle sit partis valgsejr til en borgmesterpost. Uanset, hvilke aftaler, der indgås på valgnatten. Uanset hvilke - med et gammelt udtryk - rævekager, der blev bagt, så er det dog det nyvalgte byråd, der på et konstituerende møde bestemmer, hvem der skal være borgmester.

Det er altså ikke antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver borgmester, men den der er flertal for i det nyvalgte byråd - men dem, der på valgnatten lod sig friste af tilbuddet af den siddende borgmester, er i deres gode ret til at ændre mening. I hvert fald lovmæssige ret.

Borgmesteren kan ikke væltes

Når der på det konstituerende møde er valgt en borgmester, så gælder aftalen for fire år. Man kan ikke vælte en borgmester.

Borgmesteren kan bede byrådet om lov til at gå, men kan ikke selv tage initiativet. Hun kan dog blive suspenderet, hvis hun ikke udfører sin pligt, gør noget strafbart af en vis kaliber eller på anden måde viser sig uværdig til “den agtelse og tillid, som hvervet kræver”. Formuleringen er hentet i kommunestyrelsesloven, der i detaljer beskriver bestemmelserne.

Politisk uenighed kan ikke koste plads

Borgmesteren mister altså ikke sin post, selv om en politiker fra hendes flertal skulle beslutte sig for at skifte til et parti, der støtter vores fortørnede politiker.

Den enkelte politiker kan skifte parti eller blive løsgænger uden at miste sin plads i byrådet - og kan heller ikke smides ud af af byrådet af sit parti eller erstattes af en anden. En politiker kan også kun forlade sin post, hvis vedkommende for eksempel flytter fra kommunen eller mister sin valgbarhed.

Støtte fra den anden side

Vores borgmester kunne i øvrigt have løst sit problem på valgaftenen på en anden måde, hvis hun var i bekneb for formandsposter. Hun kunne udvide antallet af kommunale udvalg, men skal dog have det godkendt, inden det nyvalgte byråd har sit konstituerende møde.

Borgmesteren er i øvrigt også i sin gode ret til at overtale en politiker fra den anden fløj til at støtte sig. Den enkelte politiker skal ikke spørge sit parti eller sin liste om lov til at støtte en borgmester fra et andet parti.

Posten kan ikke deles

Borgmesteren kunne selvfølgelig også lave en aftale om at dele borgmesterposten for at få opbakning. Det skete i hvert fald i Slagelse ved valget i 2017.

Aftalen gælder bare ikke rent juridisk, og aftaleparten kan ikke kræve den overholdt. Men på valgaftenen gælder alle kneb, som vores fortørnede politiker fandt ud af.

Man kan strø sukker ud

Når kampen om borgmesterposten er afgjort, gælder det fordelingen af magten - især hvem der skal være formand for et udvalg, og hvem der skal have plads i økonomiudvalget, som kan ses som et minibyråd, hvor de store linjer trækkes. En viceborgmesterpost kan også være strøsukker. Borgmesterens udfordring er at manøvrere, så hendes egne er tilfredse, og oppositionen ikke føler sig sat alt for meget udenfor.

Loven sikrer mindretallet en vis indflydelse, men man ser nogle borgmestre bryste sig af at have indgået en såkaldt bred konstitueringsaftale - altså at have givet mindretallet mere end det egentlig har krav på. Det kan være at opfylde et ønske om at lede et bestemt udvalg i stedet for selv at bestemme, en ekstra plads i økonomiudvalget eller nævnte viceborgmesterpost. Man skal trods alt arbejde sammen i fire år. Risikoen for borgmesteren er, at hun kan komme til at give noget væk, som en af hendes egne gerne ville have haft - måske endda så meget, at vedkommende stemmer for en anden borgmester.

En aftale er ikke nødvendigvis en aftale

Det er en udbredt praksis, at partier indgår valgforbund for at samle deres stemmer på samme fløj - og undgå at de går til den anden fløj. Det følges ofte op af aftaler om konstitueringen, ligesom vores fortørnede taber kunne have haft en aftale med borgmesteren om, at det var partiet med flest stemmer, der skulle lede forhandlingerne om borgmesterposten.

Sagen er bare, at sådanne aftaler ikke gælder mere, end hvad parterne lægger i dem. Nogen forsøger at sikre sig imod overraskelser ved at få en aftale skrevet ned, men heller ikke det kan binde politikere på valgnatten.

Her tæller erfaring

Det er det medlem, der har siddet længst i byrådet, der skal indkalde det nyvalgte byråd til det konstituerende møde, hvor borgmesteren skal vælges. Er der flere med samme sum af erfaring, er det det ældste medlem, der har pligten og retten.

Mødet skal indkaldes mellem 1. december og 15. december, så alle ved, hvem de skal sende deres borgmesterjulegave til ...

Et fingerpeg: Hold øje med, hvem der går først

Vil man som vælger danne sig et tidligt billede af, hvem der bliver borgmester - eller hvem der ikke gør, så gælder det om at holde øje med, hvornår de enkelte kandidater forlader kulturhuset - man siger, at “den, der går først i seng, taber konstitueringen”.

En sikker vinder, der er gået tidligt i seng, kan vågne som taber, hvis modparten har fået en eller flere af hendes støtter til at skifte side.