Den mest spektakulære stranding: Husker du den russiske fregat?
I 1990 tog det 58 dage, før et strandet skib ved Skallerup blev befriet - inden da var et helt identisk skib strandet ved siden af - sådan da
Det var lige ved feriebyen Skallerup Klit, at en russisk fregat strandede. Der gik 58 dage, før den blev trukket fri. Arkivfoto: Grete Dahl
SKALLERUP:Lige nu kæmper hollandske fiskere for at få en bomtrawler fri, der ligger uhjælpeligt fast ved Nr. Lyngby Strand. Det er dog langt fra første gang, et skib er strandet på den nordjyske vestkyst.
En af de mest spektakulære strandinger i nyere tid foregik 12. marts 1990, hvor det var en 75 meter lang russisk - sovjetisk - fregat, der gik på grund lige ud for feriebyen Skallerup Klit.
Den udtjente russiske fregat var på vej til ophugning i Spanien, da rebet mellem fregatten og en slæbebåd sprang i hårdt vejr, og cirka klokken 8 om morgenen gik skibet på grund ved Skallerup Klit.
Af en artikel i Vendsyssel Tidende fremgår det, at fregatten hurtigt blev en turistattraktion og feriebyen Skallerup Klit udnyttede faktisk situationen og lavede et strandingstilbud under mottoet, "Kom og se, hvor den russiske marine forsøger at gå i land".
I 58 dage kom nordjyder i stort tal til stranden ud for Skallerup for at se den 75 meter lange udtjente russiske fregat. Navnet på skibet er lidt uklart - måske Rasputin - men den røde stjerne signalere klart, hvor skibet kommer fra. Arkivfoto: Grete Dahl
Folk havde dog ikke behøvet at skynde sig til vestkysten for at se det strandede skib. Det kom nemlig til at ligge på stranden i lang tid.
Aprilsnar
Inden det lykkedes at få skibet trukket fri, strandede der også endnu et skib lige ved siden af - det kunne man i hvert fald læse i Aalborg Stiftstidende den 1. april, der også bragte billede af to helt identiske skibe, der lå ved siden af hinanden på stranden.
Det var dog en aprilnar med et manipuleret billede - der ikke var særligt almindeligt på den tid. Inden spøgen gik op for nordjyderne, havde mange dog brugt søndag den 1. april på at tage til Skallerup Klit for at se de to fregatter, men de fik altså en lang næse.
Det andet skib - der altså ikke var der - blev i avisen døbt "Ranslirpa" - aprilsnar stavet bagfra.
Aalborg Stiftstidende søndag 1. april 1990 kunne fortælle, at der nu var to strandede skibe. Det fik nordjyder i så stort tal til at valfarte til området, at der opstod trafikkaos. Det var dog et aprilsnar lavet af avisen. Arkivfoto
Skibene, hvoraf det ene altså var falsk, blev så stor en turistattraktion, at der 1. april opstod trafikkaos på vejene ud til stranden, og strandfogeden i området advarede om, at klitterne i området blev beskadiget af de mange turister.
Solgt til skrot i Spanien
Sovjetunionen var netop i marts 1990 i opløsning, og russerne havde mere fokus på at holde sammen på unionen end en udtjent fregat, der lå på en strand i Nordjylland, og derfor endte sagen i juridisk tovtrækkeri - der også nåede folketingsniveau.
Der var debat om, hvem der ejede skibet, om skibet - der efterhånden var helt oppe på stranden - skulle trækkes fri, eller det skulle ophugges på stranden. Og ikke mindst, hvem der skulle betale for det.
Der måtte en gravko til, ligesom et sandsuger-skib og en slæbebåd hjalp, da den russiske fregat blev trukket fri den 8. maj. 58 dage efter den var strandet. Inden havde der været politisk og juridisk tovtrækkeri i sagen. Arkivfoto: Per Kolind
En nordjysk erhvervsmand lovede at fjerne skibet mod, at han overtog ejerskabet.
Den 8. maj lykkedes at få fregatten befriet. Det skete med hjælp fra en gravemaskine, sandsuger-skib og slæbebåde. Den blev i første omgang slæbt til Hirtshals Havn, men blev få dage senere solgt til et spansk ophuggerfirma. Nogle dage senere blev der derfor spændt efter en slæbebåd, der sørgede for, at fregatten kom sikkert det sidste stykke ad søvejen til Spanien.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.