Skibstrafik

Trawler står hårdt på grund: Høje bølger driller fritrækning

En af de mest spektakulære strandinger i nyere tid foregik 12. marts 1990, hvor det var en 75 meter lang russisk - sovjetisk - fregat, der gik på grund lige ud for feriebyen Skallerup Klit.

Den udtjente russiske fregat var på vej til ophugning i Spanien, da rebet mellem fregatten og en slæbebåd sprang i hårdt vejr, og cirka klokken 8 om morgenen gik skibet på grund ved Skallerup Klit.

Af en artikel i Vendsyssel Tidende fremgår det, at fregatten hurtigt blev en turistattraktion og feriebyen Skallerup Klit udnyttede faktisk situationen og lavede et strandingstilbud under mottoet, "Kom og se, hvor den russiske marine forsøger at gå i land".

Folk havde dog ikke behøvet at skynde sig til vestkysten for at se det strandede skib. Det kom nemlig til at ligge på stranden i lang tid.

Aprilsnar

Inden det lykkedes at få skibet trukket fri, strandede der også endnu et skib lige ved siden af - det kunne man i hvert fald læse i Aalborg Stiftstidende den 1. april, der også bragte billede af to helt identiske skibe, der lå ved siden af hinanden på stranden.

Det var dog en aprilnar med et manipuleret billede - der ikke var særligt almindeligt på den tid. Inden spøgen gik op for nordjyderne, havde mange dog brugt søndag den 1. april på at tage til Skallerup Klit for at se de to fregatter, men de fik altså en lang næse.

Det andet skib - der altså ikke var der - blev i avisen døbt "Ranslirpa" - aprilsnar stavet bagfra.

Skibene, hvoraf det ene altså var falsk, blev så stor en turistattraktion, at der 1. april opstod trafikkaos på vejene ud til stranden, og strandfogeden i området advarede om, at klitterne i området blev beskadiget af de mange turister.

Solgt til skrot i Spanien

Sovjetunionen var netop i marts 1990 i opløsning, og russerne havde mere fokus på at holde sammen på unionen end en udtjent fregat, der lå på en strand i Nordjylland, og derfor endte sagen i juridisk tovtrækkeri - der også nåede folketingsniveau.

Der var debat om, hvem der ejede skibet, om skibet - der efterhånden var helt oppe på stranden - skulle trækkes fri, eller det skulle ophugges på stranden. Og ikke mindst, hvem der skulle betale for det.

En nordjysk erhvervsmand lovede at fjerne skibet mod, at han overtog ejerskabet.

Den 8. maj lykkedes at få fregatten befriet. Det skete med hjælp fra en gravemaskine, sandsuger-skib og slæbebåde. Den blev i første omgang slæbt til Hirtshals Havn, men blev få dage senere solgt til et spansk ophuggerfirma. Nogle dage senere blev der derfor spændt efter en slæbebåd, der sørgede for, at fregatten kom sikkert det sidste stykke ad søvejen til Spanien.