Forsørgerbrøken beskriver forholdet mellem antallet af personer i den erhvervsaktive alder og dem, der står uden for arbejdsmarkedet altså børn, unge og ældre. Når forsørgerbrøken stiger, betyder det, at færre skal forsørge flere. Det er præcis den udvikling, mange kommuner nu står midt i.

Allerede i dag ligger den over landsgennemsnittet i de fleste kommuner i Nordjylland. Her skal ti erhvervsaktive på papiret forsørge mere end syv personer foruden sig selv. Og pilen peger fortsat opad. For selvom folkepensionsalderen gradvist hæves, vil langt de fleste nordjyske kommuner opleve, at forsørgerbyrden vokser frem mod 2040.

Det er især land- og oplandskommunerne i Nordjylland, der står med de største udfordringer. Her udgør de ældre allerede en stor del af befolkningen, og de næste årtier kommer der flere og flere ældre borgere til. I 2040 vil omkring hver tiende borger eller flere i store dele af regionen være 80 år eller ældre.

Samtidig bevæger de unge sig i høj grad mod de større byer for at tage en uddannelse, og mange vender ikke tilbage. Det betyder, at færre unge skal overtage pladsen på arbejdsmarkedet, mens store årgange forlader det for at gå på pension. Det skaber et gab mellem behovet for arbejdskraft og den arbejdsstyrke, der rent faktisk er til rådighed.

De allerede planlagte forhøjelser af folkepensionsalderen er altså ikke tilstrækkelige til at modvirke den demografiske modvind, der rammer Nordjylland. Der skal mere til. Og der skal handles både nationalt og lokalt, hvis vi skal sikre den velfærd, vi alle forventer.

Forsørgerbyrden

For det første skal de mest erfarne medarbejdere have bedre muligheder for at forlænge arbejdslivet. Det kræver eksempelvis mere fleksibilitet i arbejdet og gerne en økonomisk gulerod, der belønner dem, som bliver lidt længere.

For det andet er det afgørende at kunne tiltrække flere internationale medarbejdere til regionen. Mange arbejdspladser både offentlige og private vil ganske enkelt ikke kunne klare sig uden arbejdskraft udefra i denne tid med demografisk modvind og mangel på kvalificerede medarbejdere.

For det tredje skal vi indrette vores skattesystem, så det bliver mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Hver time, der arbejdes, giver flere indtægter til at finansiere vores fælles velfærd – og vi ved, at økonomiske incitamenter virker.

Udfordringen med forsørgerbyrden handler ikke kun om tørre tal. Det handler om mennesker og om vores evne til at tage hånd om hinanden, fastholde et arbejdsmarked i balance og bevare et stærkt velfærdssamfund i hele landet.

Folketingets politikere må tage ansvar for de overordnede rammer, men der er også brug for, at kommunerne og erhvervslivet i Nordjylland arbejder tæt sammen. Lokale virksomheder spiller en nøglerolle i at hjælpe flere i job, mens kommunerne skal gøre det nemmere for både unge, ældre og international arbejdskraft at finde vej til det nordjyske arbejdsmarked.

Samtidig skal vi se på, hvordan vi bruger de ressourcer, vi allerede har, mere klogt. Det handler ikke kun om at arbejde mere, men om at arbejde smartere. Ved at udnytte teknologi, nytænke organiseringen af arbejdet og sikre, at medarbejderne bruges dér, hvor de gør størst forskel, kan vi stå stærkere i mødet med de demografiske udfordringer.