Designpris til Det Nordjyske Mediehus for erhvervsmediet Vigeur
Torsdag blev Danske Mediers designpriser uddelt for første gang ved et arrangement i København - og Det Nordjyske Mediehus fik en pris for erhvervsmediet Vigeurs innovative design
Opdateret kl. 20:21
DANMARK: Danske Medier har lagt årets digitale priser og Årets Avisside sammen til en prisuddeling, og torsdag blev Danske Mediers designpriser uddelt for første gang ved et arrangement i København.
Der blev uddelt fem priser indenfor nytænkende design, dataformidling, kommerciel kreativitet, anvendelse af formater og samlet formidling af den journalistiske fortælling.
Prisen for "Innovativt design – lokale/regionale" gik til Det Nordjyske Mediehus for projektet "Vigeur – livet over bundlinjen".
Juryen begrunder prisen med, at ”Det Nordjyske Mediehus har med sit nye erhvervsmedie Vigeur skabt et friskt koncept fyldt med gode historier om erhvervslivet i respekt for såvel det kommercielle som det publicistiske. De udviser en stor forståelse for både marked og bruger, og Vigeur får begge verdener til at mødes på en virkelig velfungerende måde. Designet er originalt, gennemført og taler klart samtidig med, at eksperimentelle greb adskiller mediet fra sine konkurrenter.”
Ved prisoverrækkelsen bemærkede juryen samtidig, at et af medlemmerne, bosat i Nordsjælland, faktisk er blevet så glad for mediet, at vedkommende nu er fast abonnent på nyhedsbrevet.
- Da jeg hørte juryens begrundelse, blev jeg ekstra glad. Den understreger nemlig, hvor meget vi i Det Nordjyske Mediehus er lykkedes med sammen - publicister, kommercielle og tech-folk. Vi har udviklet et medie med udgangspunkt i brugere og marked, udfordret standarder og skabt et distinkt medie, siger chefredaktør Tom Bue.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.