Det er nok ikke lige nu, der skal sælges ud af danske vindmølleparker

LEDER:Timingen kan næsten ikke være mere problematisk lige på kanten til det tonedøve:

Ikke engang to uger efter de højst "mystiske" ødelæggelser af Nordstream 1 og 2-rørledningerne i nærheden af Bornholm har partiet Venstre stillet op til pressemøde for at foreslå, at der bliver solgt ud af statens andel af vindmølleforretningen i energiselskabet Ørsted, det tidligere Dong Energy.

Ifølge partiformand Jakob Ellemann-Jensen handler det ikke om at sælge ud af kritisk infrastruktur: "Den del, som vi vil sælge fra, er vindmølleforretningen, altså den del, som handler om at opsætte og drive vindmølleparker rundt omkring i verden på kommercielle vilkår".

Ud fra en rent ideologisk synsvinkel ser partiformanden ikke nogen som helst grund til, at staten ejer et selskab, der opererer på det private marked - med mindre der er meget tungtvejende grunde til det.

Og nej, der kan - ifølge Venstre - naturligvis ikke blive tale om at sælge denne del af aktiviteten hos Ørsted til Rusland eller Kina eller hvem vi nu er på kant med eller betænkelige over for.

Men hvordan i alverden sikrer man sig, at første geled af købere ikke på et eller andet tidspunkt ender med at sælge videre til næste geled af lande og regimer, som vi på ingen måde deler overbevisning med, og som vi på en eller anden måde kan gøre os afhængige af?

Måske er det ikke lige nu, Danmark skal sælge ud af nogle af de dele, der i høj grad kan være med til at definere - og sikre - fremtidens energipolitik.

På et overordnet plan kan man godt undre sig over, at politikere ikke er væsentligt mere kritiske over for, hvordan energiforsyning - og i det hele taget kritisk infrastruktur - bliver håndteret.

Når regeringen på ingen måde er varm på ideen om at sælge ud af dele af Ørsted, skyldes det næppe udelukkende ideologi - men også fortid.

For få år siden slap Socialdemokratiet ikke helt uden skrammer fra at sælge aktier i det daværende Dong til investeringsbanken Goldman Sachs, der bestemt ikke var uden skyld i finanskrisen i 2008.

Det kan også undre, at politikere - her og i udlandet - har haft så ukritisk en holdning til at lade sig forsyne af gas fra Rusland via Nordstream 1 og 2. Hverken dengang eller nu kan man have været i tvivl om det anløbne styre med en dybt anløben præsident/ diktatur, Vladimir Putin.

Når det gælder kritisk infrastruktur, kunne det være rart en dag at få politikere til at forklare, hvorfor man gennem tiden har være så opsat på at komme af med den digitale del til alle mulige ikke altid lige gennemskuelige købere. Hvorfor er eksempelvis det yderst vigtige betalingssystem Nets ikke på danske og kun danske hænder i stedet for med jævne mellemrum at gå fra hånd til hånd blandt investorer?