Det handler om troværdighed

Baggrunden har jeg fra en novelle, jeg læste som ung. Hovedpersonen var en ældre betroet mand, som var ansat i Nationalbanken, og en af hans opgaver var at destruere kasserede pengesedler. Det gjorde han ved at pakke pengene ind i brunt papir og sætte pakken på bagagebæreren på cyklen hjem. Hjemme blev sedlerne brugt til at fyre op i kakkelovnen!

Mit spørgsmål skulle så være, om folketingsmedlemmet selv troede, at han eller hun kunne varetage dette job uden at få ”fingrene i kagedåsen”?

Men, men, et langt liv siger mig, at de største kæltringer kommer med de mest overbevisende svar.

Derfor har jeg vendt den om. Hvis jeg var nationalbankdirektør, ville jeg f.eks. ansætte Morten Messerschmidt til det job? Det ville næppe nogensinde få en gang på jorden. Aldrig. Næ, handlinger trumfer ord.

Fyrtårne er gode at navigere efter, men tre af dem slukker lyset efter dette valg. Marianne Jelved, Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen. Alle tre ville være yderst værdige kandidater til jobbet.

Mere interessant er nok at se, hvem der falder for testen.

De helt unge mangler de lange seje træk – man kalder heller ikke en hundehvalp for Trofast.

Inger Støjberg. Hun er dømt ved en rigsret, og det må være mere alvorligt end en overtrædelse af straffeloven.

Lars Løkke Rasmussen. Han er nok den værste pamper af alle. En mand, som kan løse alle verdens problemer, nå ja, blot ikke lige sine egne. At læse om de udgifter, han uberettiget har tørret af på skatteyderne, kræver virkelig god tid og en rigtig stor lommeregner.

Søren Pape Poulsen. Pamperagtige boligforhold. Ganske utroværdig som person og slet ikke emne for jobbet. Dur ikke. Næste.

Alex Vanopslagh. Minimum 30.000 kr. uberettiget i dobbelt husførelse. På vores regning.

Lea Wermelin. ”Dobbelt husførelse i sommerhus”. Et utal af flyrejser. På vores regning.

Trine Bramsen. Ville fortælle alle og enhver, hvad der var i pakken med brunt papir og lade den sidde i bagagebæreren, mens hun handlede ind på vej hjem. I min optik er hun en katastrofe i sig selv.

Morten Bødskov. Ramte sig selv i foden, da han løj for Folketinget. Det tager lang tid at hele.

Og det er kun de mest iøjnefaldende eksempler i tiden.

Omkring Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen går bølgerne højt, så jeg vil overlade til andre at bedømme, hvor de befinder sig i det spektrum.

Et nyt stykke værktøj til enhver vælger.