Når du køber solcreme, bør du tjekke, at den både dækker mod UVA- og UVB-stråling. Begge er ultraviolet stråling og kilde til hudkræft, men forskellen er, at UVA-stråler trænger længere ind i huden og ikke bliver stoppet af glas i husets eller bilens vinduer. UVB-stråler standses af glas og rammer kun det yderste lag hud - til gengæld kan de give solskoldninger.

Du bør bruge en solcreme med minimum faktor 15 i Danmark og faktor 30 eller højere, hvis du er særlig følsom over for solen eller opholder dig i lande, hvor solens stråler er stærkere. Faktortallet siger noget om cremens evne til at beskytte mod de skadelige stråler - hvis den altså bruges korrekt. En faktor 15 (angivet som SPF på flasken) betyder, at huden kan udsættes for 15 gange mere UVB-stråling, før den bliver rød. En højere faktor betyder altså øget beskyttelse. Men du opnår faktisk kun en ringe ekstra beskyttelse ved at gå fra faktor 15 til for eksempel 50, oplyser Sundhedsstyrelsen.

- Det er bedre at købe en ekstra flaske af en solcreme med faktor 15 frem for at købe en solcreme med meget høj faktor, der oftest også er dyrere, skriver styrelsen på sin hjemmeside, sst.dk.

I øvrigt kan du stadig blive brun - hudens egen måde at beskytte sig på - selvom du bruger solcreme. Det tager lidt længere tid, men til gengæld er det sundere for dig.

Kilder: cancer.dk, Sundhedsstyrelsen.

Solcremens beskyttende evner gælder naturligvis kun, hvis du bruger nok af den og får dækket huden. Kræftens Bekæmpelse fortæller, at de fleste af os begår en stor fejl: Vi bruger under det halve af, hvad vi bør bruge.

En nem tommelfingerregel er en håndfuld pr. person. Altså et barns håndfuld til et barn og en voksens håndfuld til en voksen. I millimeter er det cirka 40 ml til en voksen og det halve til et barn. Og så skal der suppleres efter nogle timer i solen, eller hvis du har været i vandet.

- En flaske med 200 ml solcreme rækker altså kun til rundt regnet en enkelt dag på stranden for en hel familie, pointerer Sundhedsstyrelsen.

Smør dig ind 20 minutter før, du går ud i solen. Og vil du være ekstra god ved din hud, smører du dig to gange med 20 minutters mellemrum, så du øger chancen for at få dækket alle steder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse.

Solcreme absorberer eller reflekterer størstedelen af de skadelige stråler fra solen - men kan dog aldrig give 100 procents beskyttelse. En mindre del - nogle få procent - vil altid trænge ind i huden trods korrekt brug af solcreme.

Ud over creme kan du få solbeskyttende gel eller lotion, og valget er dit. Ifølge Kræftens Bekæmpelse virker alle godkendte produkter lige godt. Til gengæld fraråder organisationen brug af sollotion i sprayform, da det er svært at dosere i den korrekte mængde.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler svanemærkede solbeskyttelsesprodukter, da de ikke må indeholde noget, der er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Hvis du arbejder udenfor i solen, bør du dække huden med beklædning og bruge en bredskygget hat. Men måske er det ikke praktisk muligt. Det kan være, at du ikke kan dække eksempelvis hænder eller ansigtet. I de tilfælde har din arbejdsgiver pligt til at stille solcreme til rådighed. 

I det hele taget skal en arbejdsgiver sikre, at solens stråler ikke udgør en fare for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det kan eksempelvis ske ved at henlægge arbejdet til skygge eller til et tidspunkt på dagen, hvor solen ikke står helt så højt på himlen, og hvor UV-indekset er lavere.

Kilde: 3F.dk