Direktør for Fynbo Foods: - Jeg kan ikke undvære akademisk arbejdskraft

Dengang var der kun få ansatte på marmeladefabrikken. Og de skulle kunne lidt af hvert, de skulle være generalister.

Men i dag er Fynbo Foods en virksomhed, der også ansætter højtuddannede specialister.

- For dem er der brug for, siger Richard Fynbo, der også er formand for DI Vendsyssel.

Regionalforeningen har i år fokus på dimittender, der for ofte ender i arbejdsløshedskøen.

Det vil Richard Fynbo gerne være med til at ændre. Han vil gerne ud med budskabet om, at det generelt er en vindersag at ansætte specialister. Som da hans egen virksomhed blev større og fik behov for at ansætte flere medarbejdere.

I 2002 grundlagde han virksomheden sammen med fire tidligere kollegaer fra branchen.

- I begyndelsen vidste vi alle lidt om meget. Hver medarbejder skulle løse mange forskellige opgaver. Den medarbejder, der sad med regnskabet, var også min kvalitetschef, og det var også hende, der tog sig af produktudvikling, siger han.

- I takt med at man arbejder sig større, skal man bruge mere end en medarbejder til at sidde med regnskab og sidde med kvaliteten og produktudviklingen. Da er der så meget arbejde, at vi kan begynde at bruge en heltidsansat til f.eks. regnskab. Så ansætter jeg jo ikke igen en laborant til det. Nej, så ansætter jeg en revisor, siger han.

Med flere højtuddannede i virksomheden flytter vi os, siger Richard Fynbo. Pressefoto

- Og når jeg skal have en fuldtidsansat til HR-arbejdet, der samtidig især har høj kompetence indenfor det juridiske og kontrakthåndtering, skal jeg have en, der ved noget om det. Det skal ikke være en almindelig kontorassistent, der også sidder med alt muligt andet, siger han og tilføjer, at i Fynbo Foods' tilfælde varetages ansættelseskontrakter og kontrakter i øvrigt af virksomhedens juridiske rådgiver og HR-chef, der tidligere har arbejdet som advokat med speciale i ansættelsesret.

- Man skal ansætte specialister, når tid er. Når du får plads til det, kan du begynde at trække højtuddannede ind. Dermed løfter du dine kompetencer i virksomheden gevaldigt, siger Richard Fynbo.

For virksomheden rykker sig, og der skabes vækst. Markedet udvides, og der bliver behov for at ansætte flere medarbejdere i produktionen.

- Med flere højtuddannede i virksomheden flytter vi os. Dermed bliver vi en foretrukken samarbejdspartner for vores kunder, fordi vi kan tilbyde noget, som andre leverandører ikke kan, mener han.

- Vi har en professionel organisation. Når jeg ansætter en kandidat i fødevarevidenskab, der også har en ph.d. fra Paris i smags- og aromastoffer til at stå for produktudviklingen sammen med en fødevareingeniør, kan de to medarbejdere noget mere, end de kan på en anden marmeladefabrik, der har en laborant ansat til samme arbejde, siger Richard Fynbo og tilføjer, at han gerne så, at man forsøgte at tale om den højtuddannede arbejdskraft som en gevinst. På samme måde har Richard Fynbo ansat en kandidat i fødevarevidenskab, en civilingeniør og to teknikere i kvalitetsafdelingen.

Men der er ikke tradition for at ansætte højtuddannet personale i mindre nordjyske virksomheder. Kun 11 procent af de små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland har højtuddannet arbejdskraft. Gennemsnittet på landsplan er 20 procent.

- Heroppe er vi nok meget praktisk anlagt med alle ting, siger Richard Fynbo.

- Blandt andet er der forestillinger om, at en højtuddannet nok også skal have en million kroner om året i løn. Og hvad kan de så? Vender hænderne forkert og kan de kun flytte rundt på nogle papirer, er holdningen måske nok stadig nogle steder, siger han.

Richard Fynbo mener, at man kunne begynde med at ansætte studerende i studiejobs og give dem en praktikplads.

- Jeg tror, at de fleste vil opleve, at der er en værdi i at have en studerende ansat. Det er utroligt vigtigt, at man får fat i højtuddannet arbejdskraft allerede på det tidspunkt, siger Richard Fynbo.

Det bliver samtidig nemmere for de studerende, når de sideløbende med deres studie får noget praktisk erfaring.

Han har også på Fynbo Foods studerende, der kommer, fordi virksomheden kan bruges som et eksempel i et projektarbejde.

- Jeg har desuden en studerende ansat, der er i gang med sin kandidat. Han læser international markedsføring, og er ansat i et studiejob i vores eksportafdeling. Han har sine egne kunder, fortæller Richard Fynbo.

- Hvis de studerende gør det godt, så kan virksomheden jo slet ikke undvære dem, den dag de er færdige. Så skal de selvfølgelig også fortsætte. Når den studerende, jeg har i studiejob lige nu, er færdig om et år, skal han selvfølgelig også bare fortsætte i eksportafdelingen, siger Richard Fynbo.

Det er, understreger han, ikke et spørgsmål om at gøre en god gerning, når man ansætter en akademiker. Han mener, at der i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere er en undertone af, at hvis hver virksomhed ansatte en akademiker, så var det problem løst.

- Man skal selvfølgelig ikke bare gå ud og ansætte en ledig akademiker, fordi der er et problem med dimittendledigheden, siger han.

- Som om problemet dermed var løst. En højtuddannet medarbejder er ikke et problem, siger han og tilføjer:

- Tværtimod. Det er en ressource.

I artikelserien "Kandidater i kø" sætter NORDJYSKE fokus på ledighed blandt unge, nyuddannede akademikere i Nordjylland. Et problem, som de store uddannelsesbyer kæmper med – især Aalborg, der ellers gerne vil brande sig som en moderne videns- og uddannelsesby. NORDJYSKE dykker ned i konsekvenserne, årsagerne og løsningerne, og vi taler med forskere, politikere og erhvervslivet. Og selvfølgelig dem, det hele handler om: de ledige. En stor del af serien blev skrevet, inden corona-krisen ramte. Men ifølge flere eksperter er der intet, der tyder på, at problemet bliver mindre. Tværtimod. Til sidst i serien sætter vi særligt fokus på virussens betydning for dimittenderne.