Skybrud

DMI varsler skybrud med hagl og torden i Nordjylland

Det er særligt i eftermiddagstimerne, at DMI forventer voldsom nedbør

Nordjylland kan lørdag blive ramt af lokale skybrud. Arkivfoto: Bo Lehm
Nordjylland kan lørdag blive ramt af lokale skybrud. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NORDJYLLAND: Nordjyderne kan godt finde paraplyen frem, for det kan lokalt i Nordjylland blive en rigtig våd lørdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler nemlig om tordenbyger og lokale skybrud i Nordjylland.

- Det bliver en lørdag med nedbør af og til. Det kommer ikke til at stå ned i stænger fra morgen til aften, men det bliver med vekslende intensitet.

- Det betyder, at Nordjylland lokalt i perioder kan opleve kraftig nedbør. De steder, hvor der kommer mest nedbør, kan der komme mere end 15 mm regn på en halv time, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Eriksen.

Varslet gælder fra klokken 14 og frem til de sene aftentimer, hvor bygerne lokalt kan være med hagl og torden.

- Der er størst risiko i eftermiddagstimerne og først på aftenen, men varslet gælder hele lørdag, siger Jesper Eriksen.

DMI har svært ved at forudse, hvor og hvornår skyerne endeligt giver los.

- Det er som en gryde med kogende vand, så der er svært at sige, hvor i Nordjylland det bliver værst, siger han.

Igen søndag forventes at blive en våd fornøjelse for Nordjylland.

- Søndag er den samme vejrsituation. Lørdag bliver mere fugtig end søndag, men der kommer også byger søndag, og som det ser ud nu, så kan det blive tæt på skybrud, lyder det fra Jesper Eriksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden