Der lægges hårdt ud med en død professor i en pøl af blod og billig rødvin. Lars Jespersens journalistiske næse for en fængende indledning fornægter sig ikke i hans nye bog, Kollapset, der - siger han selv - næsten symbolsk udgives på dagen for Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus 20. januar.

Symbolikken hænger på bogens underliggende tema om civilisationers storhed og fald.

Men det er ikke dommedagstrompeten, Lars Jespersen trutter i. For uanset hvor skræmmende det ser ud med klimakrise, krige og trusler mod verdensordenen, så tror Lars Jespersen på, at det hele nok skal gå!

- Historisk har det set meget værre ud, og vi er alligevel kommet ud på den anden side, påpeger han.

Du kalder din nye bog for en undergangskrimi?

- Den kan læses som en helt klassisk whodunnit-krimi. Men handlingen har også rødder i tidens udbredte frygt for, at civilisationen er ved at bryde sammen og at enden på verden, som vi kender den, er nær, forklarer Lars Jespersen, der til daglig leder Aalborg Universitets afdeling for Kommunikation og Public Affairs.

Bogen er hans anden efter den historiske roman Boghandlerens søn, der udkom i 2021.

Du har skiftet genre – hvorfor?

- I Boghandlerens søn er det faktisk også alvorlige tider, måske de historisk set mest alvorlige, i hvert fald i Aalborg. 1600-tallet var en meget svær periode i det hele taget, og bogen bygger på historiske fakta og på både virkelige og opdigtede personer.

- I den nye bog stiller jeg mig mere frit. Det er sjovt at lege med tanken om hvad nu hvis ….

- Vi hører hele tiden om forskellige kriser, og de er jo reelle nok. Men det er også svært for den enkelte at sætte det i perspektiv. Er det værre kriser nu end dem, der har været tidligere? Er vi på kanten af et fælles kollaps?

Hvad handler bogen om?

- Vi har hele tiden brug for eksperter som en følgevirkning af al den snak om kriser og undergang. Jeg forholder mig ikke til krisernes substans, men bruger dem som et bagtæppe for handlingen, forklarer Lars Jespersen.

Som også påpeger, at vi jo ikke ved, hvor det rent faktisk bærer hen. V kender ikke facit.

- Men det er det her mentale landskab, som handlingen udspilles i.

Bogen foregår ikke, som Boghandlerens søn, i et trods tidsforskellen genkendeligt Aalborg, men i en ikke nærmere defineret midt- og østjysk geografi med fiktive personer.

- Der er ikke antydning af nøgleroman i bogen, understreger han.

Ofret i bogens første kapitel er antropolog og en anerkendt ekspert i civilisationers op- og nedture. Og herfra stilles der skarpt på de problemer, er opstår, når alt for få har styr på deres liv og drifter.

- Jeg håber, at mange vil læse den som intelligent underholdning, og ikke ser bogen som et indlæg i samfundsdebatten, fortæller Lars Jespersen, der har haft bogen på bedding længe.

Lars Jespersen

• Lars Jespersen, 61, er gift med museumsinspektør Inger Kirstine Bladt, parret bor i Nørresundby og har to voksne døtre. 
• Efter mange år som journalist, redaktionschef og chefredaktør ved Nordjyske, har han siden 2019 arbejdet med kommunikation og desuden udgivet romanen Boghandlerens søn, der foregår i 1600-tallets Aalborg og tager afsæt i virkelige begivenheder.

- Den har holdt et par års pause, men nu er det på tide at få den ud. Selvom en bog stort set er skrevet færdig, tager det tid at få den gjort klar til udgivelse.

Hvordan har du arbejdet med bogen?

- Meget konkret. Jeg læser en masse, for når man vil slå en professor som min hovedperson ihjel, er man nødt til at vide noget om samfundskollapser. Der er også en podcast i spil, og så en man nødt til at vide, hvordan det fungerer, siger Lars Jespersen, der her blot nævner et par eksempler på de mange ting, han har researchet til bogens handling.

- Man er nødt til at vide en masse for troværdigt at kunne skabe sine personer.

- Drivkraften til at skrive en roman ligger i mig selv. I den udfordring, det er. Det er helt sikkert ikke for at kunne leve af det, griner Lars Jespersen.

- Det er ikke noget, man lige ryster ud af ærmet.