Dronningens nytårstale: Favnende i en svær stund
Dronning Margrethe formår at sige det vanskelige med klar tale uden at løfte den formanende pegefinger

Foto: Lars Pauli
Om man er blind tilhænger af monarkiet, fortaler for republikken eller blot et sted midt i mellem, er der næppe tvivl om, at Dronningens nytårstale for mange er en fast bestanddel af nytårstraditionen.
Regentens tale klokken 18.00 er et samlingspunkt over det første glas champagne og lidt snacks. Her begynder nytårsaften for alvor, her lægges der på højtidelig vis an til at tage afsked med det gamle år og byde det nye velkommen.
Dronningens tale anno 2020 blev ingen undtagelse - og helt som ventet blandt diverse bookmakere blev ordet ”corona” en dominerende faktor denne gang.
Dronningen pegede på konsekvenserne af den alvorlige pandemi, som har ført til dødsfald, betydet pres på sygehusene og en stor del af vores erhvervsliv, fyringer og ensomhed og udfordringer med at få skole-, familie- og fritidsliv til at hænge sammen. Som har betydet masser af restriktioner på vores bevægelsesfrihed og samvær.
Samtidig slog hun dog fast, at der er masser, vi kan tage med fra den trælse oplevelse: ”Når man har mistet, eller måttet undvære, lærer man at sætte pris på det, man har. Vi har mærket, hvor meget kontakten til andre mennesker betyder, hvor vigtige de nære bånd er for os alle, og hvor væsentlig tilliden er - til hinanden - og til det samfund, vi alle er en del af.”
Og naturligt nok føjede Dronningen en stor anerkendende tak til det personale, der er med til at tackle, behandle og lindre konsekvenserne af coronaepidemiens indtog i vores liv.
Igen - om man er royalist eller republikaner - må man lette på nytårshatten for Dronning Margrethes evne til at tale til folket. Hun er sig sin opgave uhyre bevidst og viger behændigt og ansvarligt uden om at politisere under coronakrisen - hvad der kan være noget så trættende. I stedet talte hun både til vores hjerte og fornuft, til os som individer og som fællesskab, til alvoren og til håbet. Og det uden at løfte den formandende pegefinger, men derimod med en varme og en favnende tilgang.
Dronningens nytårstale var hendes tredje tale til folket i år. Det er usædvanligt - og en indikation af, at corona-situationen er helt ekstraordinær. Majestæten skal roses for sin måde at gribe situationen an på og gå på skærmen, når det er nødvendigt: Med klar og enkel tale om, at det er svært, men vi kan stå imod ved at tage personligt ansvar (at vise samfundssind ved at stå sammen hver for sig). At vi skal hylde de mennesker, der gør en ekstra indsats for at føre os gennem krisen, og så skal vi lære af besværet og huske at se lyset undervejs. Og at der ikke er nogen vej uden om, at vi er nødt til at holde ud.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.