Ikke alene mistede han og Socialdemokratiet det absolutte flertal ved kommunalvalget i november. Det gør ondt på selvforståelsen og har kostet en rådmandsplads. Men dertil kommer efterdønninger fra især to møgsager, der vil stække borgmesterens handlemuligheder i de kommende måneder og måske år.

Den såkaldte ”100.000 kroners-sag” begyndte med spekulationer om returkommission mellem kommunens særlige borgmesterkonto og en entreprenør. Tesen lød, at kommunen via entreprenøren købte sig til PR for 100.000 kroner i forbindelse med en tv-serie, hvorefter entreprenøren støttede Thomas Kastrup-Larsens valgkamp i 2017 med 50.000 kroner. Men tesen er aldrig blevet dokumenteret, selv de blå partier i byrådet tvivler stærkt på, at der er en sammenhæng, og for byrådets vedkommende er sagen afsluttet.

Sagen har ikke desto mindre slidt på tilliden til byens øverste ledelse, og den har afdækket, at der er problemer med journaliseringen af udbetalinger fra borgmesterkontoen. Derfor har et samlet økonomiudvalg i den forløbne uge sat et loft over udbetalingerne. Skal der trækkes større beløb end 50.000 kroner fra kontoen, skal borgmesteren først spørge om lov i økonomiudvalget. Dermed vil Thomas Kastrup-Larsen reelt være sat under administration, når han er tilbage.

Den anden møgsag er de såkaldte udbygningsaftaler – altså aftaler, som kommunen har indgået med private grundejere for at få dem til at finansiere forskønnelser af byens rum i forbindelse med byggeprojekter. Sådanne aftaler skal være frivillige, men en undersøgelse af 27 udbygningsaftaler viste i december, at kommunen muligvis har krævet, at grundejere skulle indgå aftaler til gengæld for at få byggetilladelser, og det er ulovligt.

En advokatundersøgelse af samtlige 58 udbygningsaftaler i Aalborg forventes at være afsluttet i den kommende uge. Hvis det bekræftes, at der er sket lovbrud, vil det være et hårdt slag for forvaltningen, der allerede har hjemsendt to ledende embedsmænd i sagen.

Udviklingen i Aalborg, der vokser hurtigst af alle byer i Danmark, er afhængig af en smidig sagsbehandling af byggeprojekter. Men hvilke embedsmænd tør frem over behandle udbygningsaftaler uden først at sikre sig i alle ender og kanter både juridisk og politisk? Kommunen har allerede sat behandlingen af mindst to byggeprojekter med udbygningsaftaler i bero, indtil der er sikkerhed for det juridiske.

Mere bureaukrati og langsommelig sagsbehandling er ikke til gavn for Aalborg og byens indbyggere – og slet ikke for Thomas Kastrup-Larsen og Socialdemokratiet, der har lovet erhvervslivet det stik modsatte. Også den sag er med til at indsnævre manøvrerummet fra borgmesterkontoret.

Spørgsmålet er så, om socialdemokraterne har omstillet sig til denne, nye virkelighed?

Man må tvivle. I onsdags arrangerede Erhverv Norddanmark en debat mellem de seks rådmænd i Aalborg, og socialdemokraten Nuuradiin Hussein kom her med en bøn til sine kolleger fra både rød og blå fløj:

Lad os lave politik uden at invitere den kritiske presse inden for, og bagefter skal vi stå sammen og ikke kritisere hinanden offentligt.

Altså ligesom i gamle dage.

Men sådan er det nye Aalborg ikke. Venstrefløjen markerer sig med større selvtillid i klimadebatten, især om 3. Limfjordsforbindelse, end Socialdemokratiet bryder sig om, og de borgerlige forsøger med stor selvtillid – og succes – at klistre enhver dårlig sag til socialdemokraterne.

Tag ikke fejl. Magten er stækket, og oppositionen til både højre og venstre aner konturerne af et systemskifte ikke så fjernt ude i fremtiden.