Efter møde med politiet: Stor gymnasie-afslutning ændres
Nørresundby Gymnasium har efter møde med politiet valgt, at den store fest i stedet bliver holdt klassevis. Det ærgrer rektoren
Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51
NORDJYLLAND: Det bliver alligevel ikke en fælles afslutning for de 250 afgangselever på Nørresundby Gymnasium, som der ellers var lagt op til.
Arrangementet bliver gennemført men klassevis, så der ikke er flere deltagere end til normal undervisning.
Det fortæller DR P4 Nordjylland.
Gymnasiets rektor Søren Hindsholm har haft et møde med Nordjyllands Politi, der har fortalt, at der ikke var noget ulovligt i arrangementet, men at de ikke synes det var en god idé, at der var så mange mennesker samlet - som uddannelsesinstitutioner ellers har lov til.
Det ærgrer rektoren.
- Jamen, jeg ærgrer mig på elevernes vegne. De havde set frem til det her i to eller tre år, og de får ikke så meget. Det her kunne være gennemført uden risiko, men det er jo vilkårene, siger rektoren til DR P4 Nordjylland.
Mente riskoen var lille
Nørresundby Gymnasium havde ellers lagt op til at samle de omkring 250 afgangselever og deres lærere i skolens kantine, hvor der ville blive serveret morgenmad og uddelt kåringer, og eleverne skulle derefter udenfor og spille rundbold.
Dagen skulle slutte med en frokost i kantinen, hvor der ville blive serveret øl og vin.
Rektor Søren Hindsholms begrundelse for, at holde samle de 250 elever var, at der kun havde været én smittet elev på gymnasiet.
- Det er jo efterhånden nemmere at finde ti veganere i Nordjylland, end det er at finde én med corona.
Nu bliver arrangementet gennemført, så hver klasse holder sig hver for sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.