Nordjyllands Politi om stor gymnasiefest: Vi var bekymrede
Møde med rektor førte til ændringer af festen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:20
NØRRESUNDBY: Da politiet blev opmærksom på, at Nørresundby Gymnasium & HF ville holde fest på fredag med 250 elever og lærere i skolens kantine, førte det til et møde med skolens rektor Søren Hindsholm.
- På mødet ytrede vi vores bekymring, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi.
Politiets bekymring gik på, at den planlagte gymnasiefest ikke så ud til at harmonere med sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at undgå spredning af coronasmitte.
Der er stadig forbud mod at forsamles mere end 10 personer, men forbuddet gælder ikke uddannelsesinstitutioner.
Rektor Søren Hindsholm mente derfor, at det var OK at samle 250 elever og lærere til et festligt arrangement.
- Vi har ikke nogen grænser for, hvor mange vi må samles på skolen, så længe vi overholder afstandskravet på én meter, så det gør vi selvfølgelig. Jeg frygter ikke, at vi starter nye smittekæder, sagde rektor til NORDJYSKE tirsdag.
Anders Uhrskov siger om onsdagens møde med gymnasiets rektor.
- Vi har haft en rigtig god dialog med ham.
Søren Hindsholm har denne kommentar:
- Politiet var enig i, at vi ikke overtrådte nogen regler. Men de syntes at det var en dårlig ide at samle så mange. Og så enedes vi om at ændre arrangementet, for vi gør ikke noget, politiet synes er en dårlig idé.
Også rektor påpeger, at uddannelsesinstitutioner ikke er omfattet af forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer
Anders Uhrskov nævner, at man kan læse mere om sundhedsmyndighedernes nuværende regler, anbefalinger og vejledninger på coronasmitte.dk og politi.dk . Man kan også ringe til en conrona-hotline på tlf. 7020 0233 for mere information.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.